Skip to content

2583-13

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af parodontose. Erstatningens størrelse og omfang. Ingen godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af parodontose. Erstatningens størrelse og omfang. Ingen godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen siden barnealderen for undersøgelse og behandling. Der er anvendt bite wings til kontrol af kindtænderne, samt foretaget tandrensning og behandling af cariesangreb. I 2008 blev der foretaget registrering af tandkødslommernes dybde, der viste sygeligt fordybede tandkødslommer i overkæbefronten. Der blev orienteret og instrueret i renhold mellem tænderne. Primo 2009 skiftede patienten tandlæge, der informerede om fore-komst af paradentose i overkæbefronten. Patienten oplyste i den forbindelse, at hun i 2004 var blevet opmærksom på, at der opstod mellemrum mellem fortænderne. I 2006 var patienten blev opfordret af tandlægen til bedre renhold mellem tænderne i overkæbe-fronten, men huskede ikke årsagen hertil. 

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbredende behandling, incl. 6 implantater i midten af overmunden.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 5.123,14 kr. i erstatning.

Codan fandt i den forbindelse, at patienten var berettiget til erstatning for regning på i alt 2.057,70 kr., der vedrører reguleringsbehandling samt erstatning for regning på 3.065,44 kr., der vedrører plast i overmunden.

Codan fandt imidlertid ikke, at regning vedrørende plast i undermunden kan erstattes, da dette vedrører tandfyldninger, og almindelig cariesbehandling ikke er en følge af den anerkendte behandlingsskade.

Codan fandt endvidere, at patienten ikke var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 14. oktober 2013 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder, at eventuelle fremtidige udbrud af paradentose og den nødvendige behandling heraf er en følge af selve grundlidelsen og ikke en følge af den mangelfulde diagnostik og behandling af paradentosen. Der kan derfor ikke ydes erstatning for eventuelle udgifter til behandling heraf.

Nævnet finder desuden, at der ikke kan tilkendes erstatning for de afholdte kørselsudgifter til behandling i Århus, da der ikke er godtgjort nogen indikation for at vælge behandling i Århus frem for tandlægebehandling i Deres hjemby.

For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte følger det af erstatningsansvarslovens § 3, at godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding, kun kan ydes i særlige tilfælde. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at det kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af den manglende diagnostik og behandling af paradentose opfylder ikke denne betingelse, og der kan derfor ikke ydes patienten en sådan godtgørelse.

Nævnet finder endvidere, at der ikke kan tilkendes en godtgørelse for varigt mén på minimum 5% for tab af tandbærende knogle jf. Arbejdsskadestyrelsens méntabel.

Afslutningsvis bemærkes, at såfremt der opstår tandtab eller andet behandlingsbehov, herunder behov for vedligeholdelse/ reparation af retention, som er en følge af den anerkendte skade, skal dokumentation herfor fremsendes til Codan med henblik på stillingtagen til, om udgifterne til den skadesudbedrende behandling kan dækkes.