Skip to content

2605-13

Skadetype: Skade på krone
Afgørelsetype: Afvist - Andet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med henfald af tandnerve til følge. Ikke grundlag for genoptagelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Tandreguleringsbehandling med henfald af tandnerve til følge. Ikke grundlag for genoptagelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig kvinde, der i forbindelse med tand-reguleringsbehandling fik pådraget sig et henfald af tandnerven i tanden +2 i 2005.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. september 2013 traf Codan afgørelse om, at der i det modtagne krav ikke er tale om en skade.

Endvidere tillader Codan sig at bemærke, at observationsperioden på 3 år fra tidspunkt, hvor patienten fyldte 18 år, udløb den 20. november 2011

Codan fandt derfor, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at den anerkendte skade omhandler følger efter rodbehandling af tanden +2. Af det modtagne journalmateriale fra den 21. juni 2012 fremgår det, at tanden +2 fremtræder kosmetisk acceptabel, hvormed der hverken er grundlag for blegning eller kronerestaurering.

Samlet set fandt Codan dermed, at der ikke foreligger faktiske omstændigheder vedrørende den anerkendte patientskade, som har ændret observationsperioden på de tre år.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet har uanset den af Codan fastsatte observationsperiode på 3 år efter det fyldte 18. år fundet grundlag for at behandle Deres anke. 

Allerede fordi en eventuel erstatning ikke ses at overstige den i lovens fastsatte minimumsgrænse på 10.000 kr. i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 24, stk. 2, vil der ikke kunne ydes patienten erstatning. Det bemærkes hertil, at kronebehandling ikke findes at være indiceret.

Det er Nævnets opfattelse, at mørkfarvningen af tanden, som er et kosmetisk spørgsmål, vil kunne løses ved intern blegning, som ikke kræver beslibning og således er en mere skånsom fremgangsmåde.