Skip to content

2499-13

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Behandling af caries medførte perforation og tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behandling af caries medførte perforation og tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der ifølge hende selv fik rodbehandlet og kronebehandlet tanden 6+ for 30-40 år siden. Patienten kan imidlertid ikke huske hvilken tandlæge, der udførte behandlingen. Den 11. oktober 2011 havde patienten tabt kronen på tanden 6+. Tanden blev derfor renboret med gennembrud til knoglen i rodens delingspunkt og efterfølgende fjernet. Den 1. februar 2012 noteres det i journalen, at der fandtes en rodrest af den forreste, yderste rod, hvilket dokumenteres ved røntgen. Patienten blev derfor henvist til anden tandlæge for fjernelse af denne rodstump. Den 6. marts 2012 blev der foretaget forberedende arbejde til fremstilling af en bro fra 7+ til 5+.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til behandling med bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. juni 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at patienten har fået bedst mulig behandling efter datidens principper. Behandlingen har holdt i 30-40 år, hvilket, trods det faktum, at hun mister tanden nu, er en lang årrække.

Codan fandt videre, at tanden var så dårlig og svækket den 11. oktober 2011, at den var umulig at bevare. Årsagen var grundlidelsen caries. I den forbindelse fandt Codan, at uanset årsagen til, at kronen løsnede sig, er det caries, der medfører tandtabet. Renboringen af tanden den 11. oktober 2001 har derfor haft betydning for skadens opståen, altså tabet af tanden. Der er derfor ikke sket en skade som følge af behand-lingen, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 27. juni 2013 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden 6+ mistes som følge af dyb caries og den nødvendige renboring heraf, som uundgåeligt medførte perforation.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.