2484-13

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende behov for behandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der den 19. september 2006 fik behandlet tanden +5 med en plastfyldning. Der blev desuden foretaget en overfladisk rodbehandling af tanden, og patienten blev informeret om, at tanden efterfølgende ville kunne give smerter, og at en rodbehandling derfor eventuelt kunne blive nødvendig. Den 24. oktober 2007 blev tanden +6 behandlet med en plastfyldning, mens der blev cementeret en krone på tanden +7. Den 31. oktober 2007 blev kronen på tanden +7 recementeret. Den 17. november 2009 blev der foretaget forberedende arbejde til behandling af tanden +6 med krone. Den 23. november 2009 havde patienten smerter fra tanden +6, og der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden den 14. december 2009. Tanden +6 blev rodfyldt den 17. december 2009. Af journal fra den 18. januar 2010 fra Rigshospitalet fremgår det, at patienten igennem den sidste måned havde haft symptomer i form af en tiltagende fornemmelse af en klump i halsen. Desuden havde patienten en fornemmelse af råden smag fra den nedre del af svælget. Ved endoscopi blev der opdaget en udposning af spiserøret, som man fravalgte at operere, da effekten vurderes som værende tvivlsom. Patienten blev derfor i stedet sat i medicinsk behandling med præparatet Nexium. Den 27. januar 2010 blev der taget aftryk til krone regio +6 hos tandlæge. Den 5. februar 2010 blev kronen regio +6 cementeret. Ifølge journalen fra den 4. marts 2010 havde patienten stadig problemer regio +6,7. Patienten havde mange smerter og skulle have en scanning. Ved kontrol den 8. februar 2010 på Rigshospitalet havde patienten stadig globulus fornemmelse. Ifølge journalen havde patienten igennem mange år haft en tendens til at gylpe ufordøjet mad op og synke det igen. Den 1. marts 2010 blev der ved kontrastrøntgen konstateret en udposning af spiserøret. Den 5. marts 2010 ordinerede tandlægen penicillin, og der blev taget røntgen af tanden +7, hvor der konstateres intet abnormt. Den 16. marts 2010 blev det konstateret, at tanden +7 var væsentligt mindre løsnet. Den 25. marts 2010 blev der taget røntgen af +7, og der konstateres betændelsestegn ved den bageste, yderste rodspids. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden +7 den 10. maj 2010 og igen den 17. maj 2010, hvor der tillige blev ordineret penicillin. Den 31. maj 2010 blev der igen foretaget skylning samt ilagt et midlertidigt medikament indlæg. Dette blev gentaget igen den 10. juni 2010, hvor der tillige blev påsat en midlertidig krone. Ifølge journalen fra den 11. juni 2010 blev der tilsendt patienten et brev om en byld ved tanden +7. I perioden fra den 28. juni til den 16. juli 2010 blev tanden +7 rodskyllet og der blev ilagt et midlertidigt medikamentelt indlæg i alt seks gange. Af journalnotat fra den 19. juli 2010 fremgår det, at patienten telefonisk havde oplyst, at hun havde smerter fra tanden +7, men ønskede at se tiden an. Patienten ville derfor eventuelt ringe igen næste dag for en ny tid.  Den 3. august 2010 blev patienten undersøgt af en specialtandlæge i kirurgi på Rigshospitalet, som fandt behandlingskrævende rodspidsbetændelser på tænderne +6 og +7. Den 19. og 23. august 2010 blev tanden +7 rodskyllet og igen ilagt midlertidigt medikamentelt indlæg. Desuden blev patienten ordineret penicillin. Ifølge journalen fra den 30. august 2010 blev tanden +6 rodfyldt, men formentlig er det tanden +7 ? Desuden blev der taget røntgenbillede heraf. Den 1. september 2010 blev der igen ordineret antibiotisk behandling. Ifølge journalen fra den 13. september 2010 skulle kronen på tanden +6, som var cementeret midlertidigt, omgøres. Den 21. september 2010 blev der foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden +7 samt den bageste, yderste rod af tanden +6. Endvidere blev der konstateret overskud af rodfyldningsmateriale ved de tre rodspidser, og der blev taget kontrolrøntgen. Patienten henvendte sig igen den 28. september 2010 med smerter, der var opstået de seneste dag. Tandlægen fandt, at der var pæn heling og ingen tegn på betændelse. Røntgen viste heller intet abnormt. Der blev dog ordineret penicillin. Den 3. januar 2011 blev der taget røntgen af tanden +6, som ifølge tandlægen viste intet abnormt. Ifølge journalen fra den 4. juli 2011 havde patienten ind imellem gener. Tandlægen fandt, at røntgen viste en lille opklaring på den forreste, yderste rodspids af tanden +6, der dog havde været der igennem alle år. Der blev derfor planlagt revurdering ved nyt røntgenbillede et halvt år senere. Den 29. august 2011 blev patienten atter undersøgt af en specialtandlæge i kirurgi på Rigshospitalet, da hun mente at have problemer i venstre side af overkæben. Speciallægen fandt normale forhold generelt ved tænder og kæbe, opheling af de kirurgisk behandlede tænder +6 og +7, dog en mulig rodspidsbetændelse ved tanden -6. Den 22. maj 2012 havde patienten snurren i venstre skulder og trækkende ud i venstre arm. Patienten blev derfor undersøgt for hjertesygdomme. Ved kontrol den 14. november 2012 fandt tandlægen, at der var en opklaring på tanden +5, som tegn på rodspidsbetændelse. Behandlingsmuligheden var ekstraktion af tanden eller rodbehandling.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til rodbehandling af tanden +5 og kirurgisk rodbehandling af tænderne +6 og +7. Desuden ønskes godtgørelse for varige mén fra kæben i området samt for sygdom som følge af skaden, i alt 123 dage. Endvidere ønskes erstatning for transportudgifter.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. juli 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at globulus-problematikken ikke kan relateres til tænderne og dermed heller ikke til tandbehandlingen. I den forbindelse fremgår det af journalmaterialet fra sygehuset, at patienten siden barndommen har haft problemer med opgylpning af ufordøjet mad, hvilket resulteret i både fornemmelsen af at have en klump i halsen og en dårlig smag i munden.

Codan fandt videre, at behandlingen af tænderne +5,+6 og +7 er udført efter gældende, faglige regler, og at patienten dermed har modtaget den bedst mulige behandling. I den forbindelse vurderede Codan, at tanden +5 skal rodbehandles, hvilket patienten blev varslet om risiko herfor allerede i september 2006. Dette kan ske ukompliceret i forhold til tidligere. Behovet for rodbehandling af tanden +5 er dermed en følge af grundlidelsen caries og kan således ikke tilskrives tandlægebehandlingen.

Codan fandt i øvrigt, at rodspidsbetændelsen i tænderne +6 og +7 ikke er en følge af behandlingen, men at behovet for kirurgisk rodbehandling er en følge af grundlidelsen caries. Den kirurgiske behandlede rodspidsbetændelse er dermed en konsekvens af manglende heling af rodbehandlingen, hvilket betyder, at behandlingen ikke er lykkedes. Endvidere har tændernes øvrige rodspidser normale forhold, hvilket betyder, at de dermed er helet som ønsket og tilsigtet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 31. juli 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der med overvejende sandsynlighed ikke er sket en skade som følge af den udførte behandling eller mangel på samme, og at behandlingen er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

I den forbindelse finder Tandskadeankenævnet, at behovet for rodbehandling af tænderne +5,6,7 er en følge af tændernes grundlidelse, betændelse, og ikke den udførte behandling. Det forhold, at rodbehandlingerne har måttet omgøres ved kirurgisk rodbehandling, har således alene årsag i grundlidelsen og det forhold, at rodbehandlingerne i første omgang ikke er lykkedes. Det forhold, at en behandling ikke lykkes, udgør ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Tandskadeankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at antage, at patientens globulus-fornemmelse har sammenhæng med problemer med hendes tænder.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.