3095-15

Beskrivelse:

Behov for ny krone. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 82-årig mand, der den 7. maj 2002 fik lavet fyldninger på tænderne 2+ og -6. Ifølge journalen var patienten først til undersøgelse igen i marts 2006, hvor der var smerter i tanden 7-. Der blev derfor lavet en fyldning samme dag i tanden. Patienten henvendte sig igen den 21. januar 2008 med smerter fra tanden 7-. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden 7-, men den 4. april 2008 blev tanden fjernet på grund af fraktur. Der blev samtidig konstateret fraktur af tanden 6-. Tanden 6- blev derfor tilboret til krone den 7. maj 2008, hvorefter kronen blev cementeret på tanden den 21. maj 2008. Samme dag blev der indledt rodbehandling af tanden +4 på grund af nekrose. Den 11. juni 2008 blev tanden +4 rodfyldt. Den 17. oktober 2008 blev rodfyldningen i roden ind mod ganen på tanden +4 revideret, og den 12. november 2008 blev tanden +4 igen rodfyldt. I den forbindelse blev der lagt en midlertidig fyldning i tyggefladen. Ved den næste konsultation den 28. januar 2010 blev der konstateret fraktur af en stor fyldning i tanden -6. Den 18. juni 2010 var der smerter fra tanden -6, og der blev konstateret dyb caries i tanden. Der blev derfor lavet en plastfyldning i tanden -6. Ved den efterfølgende konsultation den 13. maj 2013 var fyldningen i tanden -6 løs. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden og i den forbindelse knækkede der en rodfil i den forreste rod. Den 14. maj 2013 blev der telefonisk ordineret smertestillende behandling, og patienten blev tilbudt tid samme dag. Ifølge journalen henvendte patienten sig først igen den 19. juni 2013 på grund af tandlægeskræk og økonomi. I den forbindelse blev tanden -6 rodfyldt. Ifølge journalen fra den 20. juni 2013 blev der forsøgt udbedring af rodfyldningsresultatet på tanden -6, og der blev lagt en midlertidig fyldning. Desuden blev patienten informeret om behov for krone og om dårlig prognose. Endvidere blev der konstateret løs fyldning på tanden +5, som derfor blev behandlet med en midlertidig fyldning. Ifølge journalen udeblev patienten fra en tandlægetid den 27. august 2013, og der blev efterfølgende lavet en afdragsordning. Patienten ville dog ikke betale for en tand, der ikke var i orden. Den 12. november 2013 blev tandlægen igen konsulteret, og det blev konstateret, at tanden -6 var bankeøm. Der var mistanke om begyndende rodspidsbetændelse på forreste rod. Patienten blev derfor henvist til en kirurg, som fandt, at der ikke var tegn på rodspidsbetændelse på tanden-6, og at situationen efter knækket rodfil burde observeres. Ved denne konsultation havde patienten kronen til tanden -6 med i en pose. Ifølge journalen havde kronen været ude i ca. 1 år og kunne ikke umiddelbart recementeres. Der blev desuden konstateret fraktur af tanden +4, hvor kun roden var tilbage. I den forbindelse blev patienten informeret om, at tanden +4 alene kunne restaureres med en krone. Den 13. november 2013 blev det noteret i journalen, at en forudsætning for videre behandling er, at mindst 50% af det skyldige beløb betales.

Patienten søger nu om erstatning for forfejlet rodbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. marts 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings- berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsberettigende skade inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med krone på tanden 6- kan omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udførte behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Hvorvidt den udførte behandling med krone på tanden 6- har opfyldt patientens forventninger er alene et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt videre, at en rodbehandlet kindtand skal forsynes med krone for at kunne holde på sigt. Kronebehandlingen af tanden +4 er derfor alene en følge af grundlidelsen caries, der har medført behov for rodbehandling. Der er derfor ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning vedrørende tanden +4.

Codan fandt desuden, at der på nuværende tidspunkt ikke er tegn på, at den knækkede rodfil i tanden -6 har haft negative konsekvenser for tanden i form af yderligere behandlingskrævende betændelse. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt sket en skade omfattet af loven, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Hvis der senere opstår betændelse som følge af den knækkede rodfil i tanden -6, kan patienten inden for en periode på 10 år fra skadedatoén den 13. maj 2013 anmode om at få sagen genoptaget.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Med samme begrundelse som Codan finder Tandskadeankenævnet, at der ikke findes at være sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

De er derfor ikke berettiget til erstatning, og Tandskadeankenævnet stadfæster således Codans afgørelse af 3. marts 2015.