3099-15

Beskrivelse:

Smerter efter operativ fjernelse af visdomstand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der den 8. september 2014 var til undersøgelse hos tandlægen. Ifølge journalen blev det anbefalet at fjerne tanden -8 på grund af vaskeligheder med renhold af tanden -8 samt fødenedpresning mellem tænderne -7 og -8. Der blev derfor den 17. oktober 2014 foretaget operativ fjernelse af tanden -8, som ifølge journalen sad godt fast og derfor blev delt i flere dele. Den 20. oktober 2014 var patienten til kontrol, hvor det blev konstateret, at der var et lille område, der ikke var dækket af tandkødet. Der blev herefter instrueret i renhold ved regio -8. Den 21. oktober 2014 blev patienten set af en specialist på klinikken, som instrueret i renhold samt udskrev mere smertestillende medicin. Patienten henvendte sig telefonisk den 23. oktober 2014, da hun havde stærke smerter. I den forbindelse blev det noteret, at patienten ønskede at skifte til en anden form for smertestillende medicin, hvilket blev imødekommet. Ved kontrol den 28. oktober 2014 blev det noteret, at det gik stille og roligt fremad. Desuden blev der forsigtigt fjernet nekrotiseret knogle med rosenbor. Den 31. oktober 2014 blev der atter fjernet knogle og ifølge journalen var tandkødet ømt svarende til regio -8. Patienten oplyste, at hun ikke havde været på arbejde de sidste 2 uger på grund af smerter, og blev instrueret i renhold i regionen. Den 3. november 2014 blev det noteret i journalen, at patienten havde smerter ved tale. Der blev desuden konstateret en let rødme af tandkødet, og patienten blev sat i behandling med antibiotika. Ved kontrol den 7. november 2014 blev patienten både set af tandlægen og specialisten. Det blev noteret, at patienten havde fået det bedre, men at hun havde smerter, når hun åbnede munden. Der blev igen fjernet blottet knogle, og patienten blev sat i behandling med et yderligere antibiotikum. Patienten henvendte sig igen den 24. november 2014 og oplyser ifølge journalen, at hun havde det godt.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte for 21 sygedage.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. juni 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med bedste specialiststandard på det pågældende område.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at røntgen fra den 17. oktober 2014 viser, at tanden -8 havde løftet sig op fra sin plads, hvorfor mellemrummet til tanden -7 er blevet mindre, hvorved renhold er blevet besværet. Der var derfor en absolut og ufravigelig indikation for udtagning af tanden -8 og tandens relation til nabostrukturerne var belyst med røntgen taget den 17. oktober 2014. Endvidere vurderes det, at operationsbeskriv-elsen er udført efter fagligt anerkendte principper og tyder på, at selve indgrebet er udført bedst muligt.

Codan fandt tilsvarende, at der ikke er tale om en skade som følge af en apparaturfejl, eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt videre, at skaden i form af ubehagsgener med smerter og blottet knogle ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. Skaden er heller ikke tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten blev behandlet for, herunder manglende mulighed for renhold af regio -8. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at ubehagsgenerne med smerter og blottet knogle hverken har en sjældenhed eller grad af alvorlighed, der kan berettige til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4.

Der er således ikke sket en skade omfattet af loven, og patienten er ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 23. juni 2015 og er enig i Codans begrundelse.

Nævnet finder, at der, som anført af Codan, var den nødvendige indikation for udtrækning af tanden -8, og at udtrækningen blev udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet finder endvidere, ligesom Codan, at komplikationerne med smerter og ubehag ikke er tilstrækkelige sjældne og alvorlige til at berettige til erstatning.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.