Skip to content

3102-15

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Apparatursvigt – PFL § 2.1.2/KEL § 20.1.2.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Knækket rodfil med efterfølgende rodspidsbetændelse samt tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Knækket rodfil med efterfølgende rodspidsbetændelse samt tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig kvinde, der den 9. august 2011 havde smerter fra tanden 7+. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden samme dag, og ifølge journalen var tandens rodkanaler tillukkede. Den 16. september 2011 blev det noteret i journalen, at der var talt om ekstraktion af tanden og rodbehandling. Den 3. oktober 2011 blev tanden rodfyldt, og det blev noteret i journalen, at en fil var fraktureret i den palatinale kanal, og at behandlingen ikke var sufficient. Ifølge journalen blev patienten informeret om tandens ringe prognose. Den 6. januar 2012 var tanden symptomfri, og det blev aftalt at se tiden an. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, og den 15. september 2014 henvendte patienten sig med smerter fra 7+. I den forbindelse blev der ved hjælp af røntgen konstateret korte rodfyldninger, et knækket rodinstrument samt tegn på rodspidsbetændelse på alle tandens tre rødder. Patienten ble v anbefalet ekstraktion af tanden og erstatning heraf med implantat på grund af de insufficiente fyldninger. Den 14. november 2014 blev tanden ekstraheret på grund af smerter og facial hævelse.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantat regio 7+.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 7. maj 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 2.

Codan fandt, at den udførte behandling i forbindelse med rodbehandlingen er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. I den forbindelse er der lagt vægt på, at tanden 7+ allerede inden behandlingens start var en svækket tand med en usikker prognose, idet tandens rodkanaler var delvist tillukkede og tanden havde en rodspidsbetændelse.

Codan fandt derimod, at skaden i form af rodspidsbetændelse med overvejende sandsynlighed er en følge af rodbehandlingen den 3. oktober 2011, hvorved der knækkede en rodfil.

Codan fandt videre, at den afbrækkede rodfil nu forhindrer behandling af rodspids-betændelse ved en ny rodbehandling gennem kronen, og komplikationen med rodspids-betændelse må derfor i stedet behandles ved et mindre kirurgisk indgreb.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med kirurgisk rodbehandling af den ganevendende rod på tanden 7+, hvori den knækkede rodfil sidder.

Codan fandt imidlertid, at såfremt tanden 7+ mistes, kan der ikke ydes erstatning til fjernelse samt en protetisk behandling, da tandens prognose allerede inden rodbehand-lingen havde en ringe prognose, idet rodkanalerne var tillukkede. Et eventuelt tab af tanden 7+ skyldes derfor en forud for den anerkendte skade bestående tilstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 7. maj 2015, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 20. marts 2011 viser tre rodkanaler i røddernes fulde udstrækning.

Nævnet finder, at det derfor er overvejende sandsynligt, at rodbetændelsen på alle tre rødder er opstået som følge af en insufficient rodbehandling. Tanden 7+ mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge heraf. Der kan således tilkendes erstatning for tab af tanden 7+, dog med fradrag for opbygning og krone, som tanden under alle omstændigheder skulle behandles med for at bevares på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og dermed ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Sagen hjemvises til Codan med henblik på godkendelse af behandlingen, før behandlingen påbegyndes.