3085-15

Beskrivelse:

Implantatbehandling og efterfølgende betændelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der i marts 2007 fik isat implantater i regio -5,7 uden knogleopbygning i en kæbekam, som blev beskrevet som smal med god højde. Implantaternes diameter var på 3,5 mm. Den 18. juni 2009 blev der konstateret dyb tandkødslomme og gingivitis omkring -7. Der blev derfor foretaget tandrodsrens og sterilisering af tandkødslomme på -7 med laser. Denne behandling blev foretaget med tiltagende hyppighed og til sidst en gang om ugen. Den 14. januar 2011 blev der foretaget en kirurgisk behandling af implantatet -7 med knoglegenopbygning med kunstig knogle. Den 29. juni 2011 blev det indføjet i journalen af specialtandlægen, at det fra starten lå klart, at der måtte indgås kompromiser for at lave behandlingen uden knogleopbygning, som i den konkrete situation ville være omfattende og risikabel. Risici, som ikke kunne forsvares, når behandlingen kunne gennemføres med et holdbart og funktionelt godt og kosmetisk rimeligt resultat. Desuden anføres det, at hvis patienten ønsker ændringer, kan dette kun ske ved at fjerne implantaterne -5,7 og foretag opbygning af knoglen i regionen med patientens egen knogle. En behandling som i givet fald skal ske på Rigshospitalet. Patienten blev herefter henvist til Rigshospitalet, hvor man den 11. oktober 2011 fandt tandkødslomme på begge implantater på 7-8 mm. Konklusionen er derfor, at de indsatte implantater bør bevares længst muligt ved en intensiv indsats fra tandlæge og patientside. Hvis implantaterne senere mistes, må patienten genhenvises for knoglegenopbygning og med knogletransplantation fra hoftekammen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter i forbindelse med ny nødvendig implantatbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. marts 2015 traf Codan afgørelse om, at sagen ikke kan genoptages.

Codan fandt, at det modtagne krav ikke indeholder nye faktiske eller retlige oplysninger i forhold til det grundlag, hvorpå Codan traf afgørelsen af 15. august 2012.

Codan fandt, at der ikke er sket en forværring af udgangspunktet for fornyet implantat-behandling til trods for, at der er opstået periimplantitis omkring implantaterne. Dette understøttes af, at der i 2007 var behov for knogleopbygning i hospitals regi, men blev ikke gennemført.

Codan fandt videre, at det fremgår af behandlingshistorikken, at tænderne -6 og -7 har manglet fra før 1996, og at tænderne blev rekonstrueret med en unitor i 1998. Det betyder, at kæbekammen i 2007 reelt var for smal efter et svind igennem 11 år. Dette er kendt af specialtandlægen i 2007, som vurderer, at knogleopbygning med donorknogle fra hoftekammen foretaget i hospitalsregi er for omfattende, hvorfor denne gennemfører behandlingen uden. I 2010 vurderer man på Rigshospitalet, at patienten må henvises for knogleopbygning, når implantaterne ikke længere sidder fast. Landstandlægenævnet vurderer, at implantaterne ikke var integrerede ved montering af kronerne 3 måneder efter implantatindsættelsen.

Codan fandt derfor, at der ikke er opstået et forøget behandlingsbehov som følge af den udførte implantatbehandling, fordi knoglen i området allerede i 2007 var for smal og lav, og fordi der derfor allerede da var et behov for knogleopbygning. Trods et uforudsigeligt udgangspunkt blev implantaterne isat og behandlingen gennemført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 10. marts 2015 om, at sagen ikke kan genoptages. Nævnet kan ikke tage stilling til Codans afgørelse af 15. august 2012, da denne ikke er blevet anket inden for ankefristen.

Nævnet finder ikke, at der er grundlag for at genoptage sagen, da der ikke ses at foreligge nye faktiske eller retlige oplysninger af væsentlig betydning for sagen i forhold til de oplysninger, der forelå, da Codan traf den oprindelige afgørelse.