3117-15

Beskrivelse:

Behov for ny rod- og kronebehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 49-årig kvinde, der den 4. oktober 1999 fik restaureret tanden 1+ med en metal-keramisk krone. Den 19. august 2008 havde patienten for første gang smerter fra tanden 1+, og den 1. september 2008 blev det konstateret, at der var en tandbyld ud for tanden 1+. Der blev derfor indledt rodbehandling gennem den metal-keramiske krone. Den 16. september 2008 blev rodbehandlingen fortsat, og den 7. oktober 2008 blev den afsluttet med en rodfyldning. Ifølge journalen gav røntgenbillede anledning til mistanke om en resorptionsproces ved rodspidsen af tanden 1+. Den 5. marts 2014 var kronen på tanden 1+ løsnet, og en del af tanden sad i den metal-keramiske krone. Ifølge journalen skulle rodbehandlingen omgøres, og der skulle udføres en genopbygning med rodkanalforankret stiftopbygning tilpasset kronen. Kronen blev herefter recementeret. Den 21. maj 2014 blev det journaliseret, at røntgenbillede viste rodspidsbetændelse på tanden 1+, og at der var opstået hul under kronen. Patienten blev informeret om, at rodbehandlingen skulle omgøres, hvorefter tanden skulle opbygges med rodkanalforankret stiftopbygning og krone. Der blev derfor samme dag påbegyndt omgørelse af rodbehandlingen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til opbygning af tanden og krone, da den gamle krone ikke kan genanvendes.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. juni 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at det forhold, at der var opstået hul under kronen på tanden 1+, ikke har haft negative konsekvenser for tanden eller kompliceret behandlingen. Der er dermed ikke sket en forringelse af patientens tandstatus, da behandlingerne kan omgøres på det foreliggende grundlag.

Codan fandt videre, at der er intet, der tyder på, at restaureringen med kronen ikke blev udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Det fremgår i den forbindelse af røntgen, at kronen havde tætte kanter og tilsyneladende et sikkert ringgreb om tandstubben. I den forbindelse oplyses det, at det forhold, at en tand efter kronebehandling, må rodbehandles, er en komplikation, der indtræder for ca. 10% af alle tænder, der restaureres med krone. Desuden kan det være tandens oprindelige lidelse eller forhold i forbindelse med kronefremstillingen, der har medført behov for rodbehandling, og selv tænder, der er rodbehandlet optimalt må efterfølgende med en vis hyppighed gennemgå en fornyet rodbehandling.

Codan fandt herefter, at det ikke er rodbehandlingen, der var årsag til patientens smerter, men derimod bakterier, der var trængt ind i tandnerven og gennem rodkanalen videre ud omkring rodspidsen.

Codan fandt, at det brud, der opstod på tandstubben, ikke havde årsag i tandlægens behandling, men derimod kan det henføres som en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning, da rodbehandlede tænder er sprøde og dermed har en betydelig risiko for fraktur.

Samlet vurderede Codan, at årsagen til den opståede rodfraktur skyldes, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling.

Codan fandt desuden, at rod- og kronebehandlingen på tanden 1+ kan omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 4. juni 2015 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder, at rod- og kronebehandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder endvidere, at den efterfølgende opståede fraktur af tanden 1+ og patientens smerter er en følge af grundlidelsen rodspidsbetændelse og caries og ikke den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1/ lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.