3127-15

Beskrivelse:

Fjernelse af tandsubstans med efterfølgende kronebehandling. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 38-årig kvinde, der hos anden tandlæge den 10. april 2014 fik konstateret behov for kronebehandling af tænderne +6 og +7. Patienten henvendte sig derfor den 30. maj 2014 til den behandlende tandlæge for at få lavet to kroner. Ifølge journalen fra den 11. juni 2014 blev tanden -6 præpareret til MK krone, og der blev taget aftryk hertil. Den 2. juli 2014 blev det noteret i journalen, at der var indikation for kronebehandling af +6 på grund af stor plastfyldning. Der blev igen præpareret til krone og taget aftryk. Den 8. juli 2014 blev tabt provisorium på -6 påsat, og den 18. juli 2014 blev MK-kronen cementeret på tanden -6. Ifølge journalen følte patienten efter cementering, at den fyldte meget oralt. Dette skulle tjekkes 14 dage senere. Den 21. juli 2014 henvendte patienten sig telefonisk, da hun ikke ønskede at få lavet +7, som hun havde fået taget aftryk til. Den 5. august 2014 henvendte patienten sig for en second opinion vedr. lavet krone -6 og igangværende kronebehandling +7. Tandlægen fandt, at det sikkert skulle have været tanden +6, der skulle krones. Klinisk sås højt beliggende kronegrænse oralt med tydelig udhæng ved -6. Der blev taget røntgen af -6, som viste, at kronegrænsen distalt ligger i opbygningsmaterialet og ikke i tandsubstans. Den 28. august 2014 blev tanden +7 præpareret, og der blev taget aftryk. Den 10. september 2014 blev MK kronen på tanden +7 cementeret. 

Patienten søger nu om erstatning for, at tandlægen har ødelagt tanden -6, og at der blev sat en krone på en tand, der aldrig skulle have haft krone på. Endvidere at kronen var sat på i opbygningsmaterialet og ikke i tandsubstans, samt at der var en stor kant på kronen.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. maj 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af materialet, at der var indikation for kronebehandling af tanden +7. Der er således ikke sket en skade omfattet af loven, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Codan fandt videre, at behandlingen med krone på tanden -6 kan omgøres under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del.

Codan gør endvidere opmærksom på, at det forhold, at tanden -6 blev forsynet med en krone, betragtes som en fuldgod erstatning for en intakt tand. Forholdet omkring kronebehandling er dermed alene et spørgsmål om, at behandlingen har medført ekstra udgifter for patienten, hvilket ikke er en skade i lovens forstand, men derimod et mellemværende mellem patienten og den behandlende tandlæge. Omgørelse af allerede udført behandling samt det forhold, at behandlingen har medført ekstra udgifter for patienten, er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Der er således ikke sket en skade omfattet af loven, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Codans afgørelse af 19. maj 2015, som anført nedenfor. 

Nævnet finder, at der ved behandling af tanden -6 unødvendigt er fjernet tandsubstans, hvilket er en skade i lovens forstand. Nævnet finder imidlertid ikke, at tanden, når den er forsynet med en krone, medfører varigt men på mindst 5 %, hvorfor skaden ikke giver ret til erstatning.