3145-15

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende behov for opbygning af fast tandkød og knogle. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 37-årig kvinde, der havde mistet tanden 1+ som følge af et tidligere traume. Den 4. maj 2010 blev det derfor noteret, at tandlægen fjernede 1+ i to stykker. Den 17. maj 2010 blev der isat et implantat regio 1+. Den 11. juni 2010 blev der konstateret en fistel på ydersiden, og den 16. juni 2010 blev det noteret, at der manglede knogle på implantatets yderside. Under en operation den 2. juli 2010 blev det konstateret, at der manglede knogle i halvdelen af implantatets længde, og der blev derfor pålagt kunstig knogle og membran, som behandling af knoglemanglen. Den 8. marts 2011 blev der monteret en krone på implantatet. Den 29. november 2013 henvendte patienten sig igen, og i den forbindelse blev der konstateret betændelse om implantatet og manglende tandkødsdække på implantatets yderside. Under en operation konstaterede tandlægen, at der manglede knogle på ydersiden i 12 mm’s længde. Der blev derfor foretaget et kirurgisk indgreb den 21. januar 2014 med pålægning af kunstig knogle og forlængelse af slimhinden udvendigt til dække af implantatet. Efterfølgende henvendte patienten sig til en ny tandlæge den 27. oktober 2014, som fandt behov for fjernelse af implantatet 1+, genopbygning af det faste tandkød, genopbygning af knogle og fornyet rekonstruktion med implantatbåret krone.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. august 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at de gentagne og mislykkede behandlinger i området 1+ har medført et behov for at genskabe en zone af fast tandkød, før der kan gennemføres knogleopbygning og implantatbehandling.

Codan fandt i den forbindelse, at hurtigt efter implantatet er der tegn på, at implantatet ikke er indlejret i sund knogle i hele længden. Bedst mulig behandling havde indebåret, at der før isættelse af implantatet er etableret et tilstrækkeligt knoglevolumen til at indeholde implantatet, og at en knogleopbygning sker med en procedure, der sikrer det ønskede resultat. Det indebærer, at behandlingen understøttes antibiotisk og foretages i væv, der er uden betændelse og ved at den kirurgiske teknik sker efter en etableret protokol, der sikrer integration af knogleopbygningsmaterialet i et lukket sår-område. I denne situation ville en knogleopbygning efter opheling af såret fra fjernelsen af tanden 1+ med overvejende sandsynlighed have muliggjort en korrekt placering af implantatet med respekt for omgivende væv og med optimalt helingspotentiale. Hermed ville tab af yderligere knogle om implantatet og tab af det faste tandkødsomslag omkring implantatet med overvejende sandsynlighed være forblevet intakt.

Codan fandt dermed, at skaden i form af tab af blødtvæv på ydersiden af implantat med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte implantatbehandling den 17. maj 2010.

Codan fandt endvidere, at den traumeskadede fortand 1+ har en opløsningsproces, som forårsager nedbrydning af roden og knogletabet. Den tynde knogle på ydersiden af roden går til ved fjernelsen af tanden.

Codan fandt derfor, at der har manglet knogle på ydersiden af rodlejet i minimum halv længde, og behovet for knogleopbygning var derfor til stede, inden isættelse af implantat. Knogleopbygningen er derfor en nødvendig behandling som følge af knogletab forårsaget af patientens grundlidelse og derved er behovet for knogleopbygningen ikke opstået som følge af tandlægens behandling.

Codan fandt videre, at behandlingerne i form af fjernelse af implantat og fornyet rekonstruktion med implantatbåret krone er omgørelse, fordi de kan ske på samme præmisser som tidligere. Hvorvidt disse behandlinger har opfyldt patientens forventninger er alene et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for udgifterne til fjernelse af implantat, knogleopbygning og fornyet rekonstruktion med implantatbåret krone.

Codan fandt imidlertid, at udgifterne til isættelse af protese samt genopbygning af gingiva, i alt 10.445 kr. kan godkendes.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 24. august 2015, som anført nedenfor.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at implantatet blev isat for tidligt efter fjernelsen af 1+ og uden hensyntagen til knoglens beskaffenhed. Implantatbehandlingen den 17. maj 2010 har derfor ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder, hvilket med overvejende sandsynlighed har medført, at der nu skal foretages knogleopbygning og genopbygning af tandkød. Behandlingsoverslag af 28. august 2014 kan derfor godkendes med i alt 33.635 kr., idet der alene kan ydes erstatning for udgiften til genopbygning med 2.600 kr., da denne behandling kan foretages i samme behandlingsforløb.