3139-15

Beskrivelse:

Bidfunktionsbehandling med efterfølgende bidfunktionsgener. Erstatningens størrelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen for større rekonstruktion af tandsættet. Behandlingen blev indledt den 8. februar 2007 med samtale og optagelse af oversigtsrøntgen. Den 20. marts 2007 blev der taget supplerende røntgenbilleder og aftryk til studiemodeller. Den 24. marts 2007 blev der lavet forberedende arbejde til registrering af bidforhold. I brev af 23. marts 2007 blev der fremsendt et behandlingsforslag til patienten, hvor det fremgår, at problemstillingen er ligebid med let slid af fortænder, uden subjektive gener, og at patienten er generet af kosmetisk uheldige fortandsfyldninger og misfarvede kindtænder med store fyldninger, der trænger til at udskiftes med kroner samt manglende kindtand i højre side af underkæben. Behandlingsforslaget omfattede behandling af alle kindtænder i overkæben med kroner samt bro i højre side af underkæben og krone til -4. Prognosen for behandlingen blev vurderet til at være særdeles god, ligesom det blev vurderet, at tandsættet efter behandlingen vil være næsten vedligeholdelsesfrit mange år frem i tiden. Der var herefter en del konsultationer med registreringer og behandling, herunder rodbehandling af 6+. Ifølge journalen fra den 26. november 2007 havde patienten den 31. oktober 2007 valgt løsning 1 dateret den 6. oktober 2007. Patienten blev i den forbindelse informeret om, at senere bidhævning ville kræve omlavning i underkæben. Det blev derfor anbefalet at lave bidhævning nu med opbygning af alle fortænder i underkæben med plast og midlertidig hævning på den eksisterende bro i venstre side af underkæben med plast. Dette ville efter tandlægens opfattelse give en mere langsigtet behandling med bedre fremtidsudsigter, dog med risiko for, at de plastopbyggede tænder senere skulle forsynes med kroner. Der blev derfor den 9. januar 2008 påbegyndt en omfattende behandling med flere kroner og bro i højre side af underkæben. Behandlingen blev afsluttet den 12. juni 2008. Den 16. juli 2008 blev 4+4,5 og -5,4- korrigeret ved beslibning på grund af ømhed ved tygning. Den 24. september 2008 blev der noteret symptomer for koldt og varmt og ved tygning af hårde fødeemner i højre side. Broen var øm ved 6- og blev beslebet. Desuden blev det noteret, at patienten også havde ømme tyggemuskler, og at bidskinnen skulle fremstilles uden beregning, hvis generne fortsatte. Den 17. november 2008 blev tanden +2 behandlet med en fyldning på grund af dyb caries. Desuden blev det noteret, at tænderne fortsat var følsomme, og at mindre porcelænsfrakturer -4 og -5 viste, at patienten var meget tandaktiv, og at der var træthed i de store tyggemuskler i kinden. Alle facetter ved tandglidning blev fjernet på de pågældende tænder, og det blev besluttet at fremstille en bidskinne uden beregning. Den 25. marts 2009 blev bidskinnen prøvet, men passede ikke. Der blev derfor taget aftryk til en ny skinne. Desuden blev det noteret, at alle behandlede tænder var ømme ved tygning på hårdere fødeemner, at der var træthed i tyggemuskulaturen, og at der ikke var nogen forklaring på fænomenet. En hård bidskinne blev udleveret den 16. april 2009. Den 25. juni 2009 blev skinnen kontrolleret, og det blev noteret, at første kontakt sandsynligvis er på +4,5. Den 20. august 2009 blev det noteret, at der ikke var smerter fra tænderne, men at kindtænderne var ømme ved tygning på hårde fødeemner. Det blev derfor overvejet at pålægge plastops. Den 4. januar 2009 blev det noteret i journalen, at patienten ikke ønskede, at der blev slebet mere på tænderne, men at få konkrete svar på sine spørgsmål. Desuden overvejede patienten at starte en klagesag. Den 5. januar 2010 blev der holdt en lang samtale, hvor det blev forklaret, at der ikke sås at være nogen forklaring på ømheden af tænderne. Skinnen blev kontrolleret, og det blev konstateret, at biddet på skinnen var jævnt, mens biddet uden skinne primært lå på fronten. Der blev derfor foreslået ny skinne efterfulgt af plastpålægning på kindtænderne, der under forudsætning af effekt forsynes med nye kroner en ad gangen. Den 10. marts 2010 blev der foretaget kontrol af skinne, og det blev konstateret, at fortænderne i underkæben var ca. 1/10 længere fremme end tænderne i overkæben. Desuden blev det noteret, at patienten var i behandling hos en fysioterapeut og forventede at skifte til kiropraktor. Endvidere blev det noteret, at der formentlig var sammenhæng mellem behandlingen og underkæbens placering. Underkæbefronten var følsom, formentlig på grund af overbelastning og spisning af meget frugt. Det blev aftalt at hæve biddet med midlertidige kroner på 7,6+6,7 samt observation uden skinne. Hvis dette medførte behov for nye kroner, ville disse blive udført uden beregning. Bidhævning af kindtænderne blev indledt den 31. maj 2010 og afbrudt igen den 30. august 2010, da patienten havde indledt en klagesag.

Patienten søger nu om erstatning og godtgørelse i forbindelse med bidfunktions-problemer.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. august 2015 traf Codan afgørelse om, at patienten på nuværende tidspunkt er berettiget til 3.500 kr. i erstatning.

Codan fandt, at det fremsendte behandlingsoverslag på 9.566 kr. vedrørende bidfunktionsundersøgelse alene kan godkendes delvist.

Codan fandt, at behandlingsoverslaget for bidfunktionel undersøgelse er væsentligt højere end det, Codan sædvanligvis ser for tilsvarende undersøgelse udført hos tandlæger med særlig erfaring i behandling af bidfunktionelle gener.

Codan kan derfor alene godkende et beløb i omegnen af 3.500 kr. for den omtalte undersøgelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 14. august 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet tiltræder således, at der kan tilkendes en erstatning på 3.500 kr. til en bidfunktionsundersøgelse.