Skip to content

3164-15

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig mand, der har konsulteret tandlægen siden juni 2000. I september 2002 blev tanden 6+ restaureret for brud af tanden, og i marts 2003 blev tanden 5+ behandlet for hul. I januar 2005 knækkede tanden 6+, hvorfor den blev restaureret med plast. I august 2006 knækkede tanden +4, hvorfor den blev restaureret med plast. I januar 2008 blev der indledt rodbehandling af tanden 6+, som blev rod- og plastfyldt i marts 2008. I juni 2010 knækkede tanden 5+ med tab af inderfladen og blev derfor restaureret med plast. Dette blev fornyet i oktober 2010. I juli 2011 blev tænderne 6,5+5 restaureret med plast. Den 31. oktober 2012 var tanden +5 knækket, hvorfor fyldningen blev fjernet. I den forbindelse blev der konstateret dyb caries. I februar 2013 blev tanden 6- behandlet for brud med en plastrestaurering. I september 2013 blev tanden +5 restaureret med plast, men knækkede igen i februar 2014. Det blev derfor anbefalet at kronebehandle tanden. Den 27. marts 2014 henvendte patienten sig hos en ny tandlæge, som fandt utilstrækkelige restaureringer af tænderne +5,5,6 og 6-7. Der blev i den forbindelse taget sammenbidsrøntgen. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 4. april 2014, som noterede om røntgenfund af rodspidsbetændelse på tænderne +4,5 samt behov for parodontal behandling. Tænderne +4,5 blev derfor rodfyldt den 8. april 2014, og den 22. april 2014 blev der udført parodontalbehandling. Den 28. maj 2014 skiftede patienten igen tandlæge, som noteret fund af caries i tanden 5+ samt utilstrækkelige restaureringer i tænderne 7-7 samt 6,5+4,5. Der blev derfor noteret behov for kronebehandling af tænderne 6,5+, plastrestaurering af tænderne 6-6 og kontrol af rodbehandlingsresultatet af tænderne +4,5, herunder mulig omgørelse af rodfyldningen i tanden +4 og kirurgisk rodbehandling af tanden +5. Den 8. juli 2014 blev der cementeret MK kroner på tænderne 6,5+, og den 23. september 2014 blev der cementeret en MK krone på tanden +5. Den 21. oktober 2014 blev der cementeret en porcelænskrone på tanden 6- og den 11. november 2014 på tanden -7. Den 27. november 2014 blev der konstateret brud af tandkronen på tanden +4 samt rodspidsbetændelse og en for svækket tandsubstans til at restaurering kunne ske. Der blev derfor den 16. december 2014 udført kirurgisk rodbehandling af tanden +4 af en specialtandlæge. Den 20. januar og 17. februar 2015 blev kronen på tanden 6- omgjort.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genopretning af sit tandsæt.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. november 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behovet for rodbehandling af tanden +5 er en følge af manglende diagnostik og behandling. Bedst mulig behandling havde indebåret, at det behandlingskrævende hul i tanden +5 var fundet og renboret, så snart det var muligt, og at tanden samtidig var blevet restaureret. Herved kunne være sikret, at tanden +5’s behandlingsbehov var holdt på lavest mulige niveau. I denne situation ved diagnostik af huller den 27. august 2011 og umiddelbart herefter behandling med krone.

Codan fandt videre, at det er overvejende sandsynligt, at der er sket en forværring af en let parodontose, da der kan ses et øget fæstetab på røntgen fra 2008 til 2015. Bedst mulig behandling i forhold til parodontosen havde været, at der gennem årene havde været foretaget tidlig diagnostik og dækkende behandling af parodontoselidelsen.  Der er således ikke foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.
Codan fandt endvidere, at tanden +4’s nutidige behandlingshistorik tyder på, at tanden kunne bevares med en kronebehandling, da tandens rodspidsbetændelse blev behandlet kirurgisk med god effekt for forventning om tandens bevarelse. Det betyder, at der ikke er sket en skade i forløbet 2001 til 2014, da tanden +4 nu kan bevares med samme behandling, som var nødvendig i 2000 i form af revision og siden kirurgisk rodbehandling og slutteligt krone.

Codan fandt desuden, at tanden +5 allerede i 2005 og tænderne 6,5+ allerede i 2008 havde en svækkelse, som nødvendiggjorde kronebehandling. Disse behandlinger er nu udført på samme grundlag, som hvis de var udført tidligere.

Codan fandt videre, at kronebehandling af tænderne 6-7 var en mere langsigtet behandling, men at tænderne kunne være fyldningsbehandlet med nogle års holdbarhed.

Codan fandt således, at der ikke er sket en skade omfattet af loven vedrørende tænderne +4,6+,5+,6-7 samt vedrørende kronebehandling på tanden +5. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning i forbindelse med behandling af disse tænder.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med rodbehandling af tanden +5 samt generel parodontalbehandling. Der kan i den forbindelse ydes erstatning til udvidet parodontosebehandling med tilhørende tandrodsrensninger.

Codan fandt dog, at der skal foretages et fradrag i erstatningen for de udgifter, patienten har sparet til parodontalbehandling i perioden 2001-2014. Den sparede udgift kan fastsættes til 500 kr. pr. år i en 13-årig periode, samlet 6.500 kr. Fordi patienten er medlem af Sygeforsikringen Danmark reduceres fradraget med 50%, så det udgør i alt 3.250 kr.

Codan gør endvidere opmærksom på, at der ikke kan ydes erstatning til fremtidige udgifter til vedligeholdende parodontosebehandling, idet disse udgifter er en konsekvens af grundlidelse parodontose. Såfremt der skal udføres skadesudbedrende parodontal kirurgi eller anden behandling, som kan henføres til skaden, må der fremsendes en behandlingsplan til godkendelse før behandlingen iværksættes.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 11. november 2015, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra den 12. september 2003 viser insufficiente fyldning og caries i tænderne 6,5+. Det findes overvejende sandsynligt, at hvis der var blevet iværksat behandling på daværende tidspunkt, ville rodbehandlingen i 2008 af tanden 6+ samt kronebehandling af tænderne 6,5+ være undgået. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til rodbehandling og stiftopbygning af tanden 6+ samt kronebehandling af tænderne 6,5+. Regninger herfor skal fremsendes til Codan med henblik på vurdering af erstatningens størrelse.

Nævnet finder videre, at tanden +5 i 2000 var destrueret i et sådant omfang, at den skulle have været behandlet med en krone. Hvis tanden var blevet behandlet med en krone, ville man med overvejende sandsynlighed have undgået, at tanden efterfølgende skulle rodbehandles og forsynes med en stiftopbygning. Der kan derfor tillige tilkendes erstatning for udgiften til en stiftopbygning ud over den af Codan tilkendte erstatning for rodbehandling.

For så vidt angår parodontosen tiltræder nævnet den af Codan tilkendte erstatning inkl. fradragets størrelse.

I øvrigt tiltrædes Codans afgørelse for så vidt angår tænderne +4 og 6-7 med den af Codan anførte begrundelse.