3260-16

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende behov for rodbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 70-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 2. maj 2012 fik konstateret en revne i tanden +4. Den 28. april 214 blev tanden +4 præpareret til en krone, som blev cementeret den 14. maj 2014. Ifølge journalen oplyste patienten, at tanden var øm, men kronen blev alligevel cementeret. Den 27. maj 2014 var tanden +4 fortsat øm og dagen efter blev der påbegyndt rodbehandling af tanden. På grund af vanskeligheder med at finde tandens rodkanaler blev patienten henvist til anden tandlæge for udførelse af denne behandling. Anden tandlæge påbegyndte rodbehandlingen af tanden den 31. marts 2015 og afsluttede denne den 29. april 2015.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rod- og kronebehandling samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. maj 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at journalmaterialet godtgør, at tanden +4 allerede i 2012 havde en revne. En revne kan disponere for udvikling af behandlingskrævende tilstande i tandens nerve. Tanden +4 blev kronebehandlet for at forebygge fraktur af tanden, idet en infraktion ligeledes disponerer for, at tanden +4 knækker.

Codan fandt videre, at det forhold, at en kronebehandlet tand udvikler behov for rodbehandling ikke udgør en skade, idet 10% af alle kronebehandlede tænder udvikler behov for kronebehandling.

Codan fandt endvidere, at rodbehandlingen af tanden +4 kan omgøres under samme forudsætninger under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt således, at der ikke er sket en skade omfattet af loven og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 16. maj 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behovet for rodbehandling af tanden +4 ikke har årsag i den udførte kronebehandling men derimod i tandens forudbestående svækkede tilstand i form af revne. Det forhold, at tanden ikke blev rodbehandlet inden kronebehandlingen, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at kronebehandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige kronebehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand. For så vidt angår et eventuelt krav om tilbagebetaling af honorar for den oprindelige kronebehandling henvises til vedlagte folder.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.