3287-16

Beskrivelse:

Rodbehandling med efterfølgende tab af tand til følge. Diabetes-patient. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der den 6. marts 2015 havde smerter i tanden +7. Der blev taget røntgen og det blev noteret, at der var betændelse i nerven. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, som blev udrenset og ilagt et desinficerende materiale. Herefter blev tanden lukket. Den 9. marts 2015 blev det noteret i journalen, at der var hævelse og at det dunkede. Der var dog en svag bedring i forhold til sidst. Tanden blev igen udrenset, ilagt desinficerende materiale samt aflukket. Den 13. marts 2015 blev det noteret i journalen, at patienten stadig var meget øm ved +5. Imidlertid fandt tandlægen, at kanalerne var lugt- og symptomfrie samt tørlagte. Tanden blev derfor rodfyldt samme dag. Røntgen fandtes at vise fin rodfyldning. Den 21. april 2015 blev tanden beslebet. Den 28. maj 2015 blev der taget røntgen, som fandtes at vise fordybede tandkødslommer og pusaktivitet ved tanden +7 med kraftige symptomer i over 2 måneder. Det blev noteret, at der var ingen ændringer siden sidst. Den 12. juni 2016 havde patienten konstante smerter og kunne ikke ligge ned på grund af dunken. Røntgen fandtes at vise ingen tegn på yderligere behandlingskrævende tilstande. Patienten blev derfor henvist til at konsultere en øre-næse-halslæge. Den 30. juni 2015 blev patienten tilset af en øre-næse-halslæge, som fandt, at der utvivlsomt havde været gennembrud til kæbehulen, men alt lød fredeligt nu. Da patienten dog fortsat havde rådden duft i næsen, blev hun henvist til en CT-scanning, specielt med fokus på bunden af venstre kæbehule. Den 15. juli 2015 viste en CT-scanning, at der var en slimhindesvulst ved venstre kæbehule. Ifølge journal fra tand-, mund- og kæbekirurgi blev det den 14. september 2015 konstateret, at patienten havde betændelse i kæbehulen, som krævede behandling. Patienten blev derfor anbefalet kirurgisk rodbehandling eller fjernelse af tanden. Tanden blev herefter fjernet den 17. september 2015 efter patientens eget valg, og efterfølgende forsvandt symptomerne.

Patienten søger nu om erstatning for gerne i forbindelse med infektion i og omkring tanden +7.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. maj 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at tanden +7 er blevet rodbehandlet tæt på tandrodens afslutning på grund af betændelse i nerven. Patientens grundlidelse er således betændelse i tandens nerve.

Tryg har dog bemærket, at rodfyldningen ikke er ført helt til rodspidserne, men det vurderes, at den infektion, patienten blev behandling for, ikke kunne have været helbredt, selv om rodfyldningen havde været ført helt til tandrodens afslutning. Dette forhold har således ingen indflydelse på vurderingen af, om der er sket en behandlingsskade.

Tryg fandt herefter, at patientens grundlidelse er blevet korrekt behandlet, også selv om patienten ikke blev helbredt. Behandlingen har derfor ikke medført en forringelse af patientens tandstatus og der er dermed ikke sket en skade.

Tryg fandt videre, at behandlingen på kæbekirurgisk afdeling har årsag i den senere opståede rodspidsbetændelse, som på grund af tandens anatomiske placering tæt på kæbehulen har kunnet brede sig til denne. Patienten valgte i den forbindelse selv at få tanden fjernet. Dette forhold er derfor uden relation til behandlingen hos tandlægen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 11. maj 2016, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde været, at udrensningen af rodkanalerne ved rodbehandling af +7 var sket under aseptiske forhold, da De har diabetes type 1.

Nævnet finder videre, at tanden +7 er blevet rodfyldt for tidligt, da der kun var gået en uge efter påbegyndelse af rodbehandlingen den 6. marts 2015 og da De fortsat havde smerter den 13. marts 2015.

Behandlingen har således ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder, hvilket med overvejende sandsynlighed har medført, at tanden efterfølgende mistes. Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på fastsættelse af erstatningens størrelse og omfang.