Skip to content

3257-16

Skadetype: Negativ påvirkning af implantat - Tab af knogle
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Implantatbehandling og behov for knogleopbygning. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Implantatbehandling og behov for knogleopbygning. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 38-årig kvinde, der den 16. marts 2015 fik isat et implantatet i området regio 1+. Den 27. april 2015 kontaktede patienten en ny tandlæge for fremstilling af krone til regio 1+. Den nye tandlæge konstaterede på en 3D scanning, at implantatet regio 1+ var placeret forkert og at det gennembrød knoglens yderside. Implantatet blev derfor fjernet den 27. maj 2015, hvor tandlægen konstaterede, at der var sket en gennembrydning af ydre knogle i hele længden. Der planlægges derfor isættelse af nyt implantat.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til ny implantatbehandling regio 1+.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. april 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at den fremsendte scanning viser, at implantatet regio 1+ er i tæt kontakt med den ydre knogleskal og at der er en knoglebredde, der er den dobbelte af implantatets tykkelse. Det betyder, at knoglens helingspotentiale er stort, fordi gennembrydningen er lokaliseret og smal, og fordi den bagvedliggende knogle er rigelig. Knogleheling sker automatisk ved vækst af den eksisterende knogle og optimalt i denne situation, hvor der er en beskeden mangel af knogleskal i det tidligere implantatleje.

Codan fandt derfor, at knoglekammen er intakt efter to til tre måneders heling og udgangspunktet for en fornyet implantatisættelse er analogt med første gang. I området snævrer knoglekammen ind i retning opad og derfor vil et implantat kunne gennembryde den ydre knogleskal, hvis retningen er stejl.

Codan fandt herefter, at der enten skal ske udbygning af knoglen på ydersiden før eller i forbindelse med implantatisættelsen samt anvendes et implantat, som er konisk og tyndere opadtil eller placeres i en mere indadrettet retning. Dette udgangspunkt er identisk med situationen i marts 2015, hvilket betyder, at implantatbehandlingen kan omgøres. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt således, at der ikke er sket en skade omfattet af loven og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 4. april 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ved en sammenligning af scanningerne fra tidspunktet, hvor implantatet blev indsat, og efter heling efter fjernelsen, at knoglen ikke har et ringere omfang i april 2016 end i 2015. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at et eventuelt behov for knogleopbygning ligeledes var til stede forud for den oprindelige implantatbehandling. Behandlingen med implantat kan derfor laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.