3323-16

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontose. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig mand, der ifølge journalen fra den 11. maj 2010 fik konstateret furkaturinvolvering på molarerne 7,6-6 og 7+7. Den 20. marts 2012 blev tanden +7 tandrodsrenset og den 5. september 2013 blev tanden behandlet med en plastfyldning. Den 5. februar 2015 konstaterede ny tandlæge, at der var fordybede tandkødslommer på tænderne 8,7+6,7 med behov for fjernelse af disse. Der blev herefter gennemført en parodontosebehandling med tandrodsrensninger og patienten blev informeret om mulig tab af tænderne 8,7+6,7.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. maj 2016 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tab af tænderne 7+7 med overvejende sandsynlighed er en følge af tandlægens manglende diagnostik og behandling, hvilket har medført, at patienten har udviklet et større fæstetab omkring tænderne, end hvis en grundig parodontal behandling var iværksat tidligere.

Codan fandt, at det fremgår af materialet, at der i perioden frem til tandlægeskift i 2010 ikke blev foretaget grundig parodontal behandling med dybdemåling af tandkødslommer-ne med systematiske intervaller med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandværende støttevæv. Endvidere blev der ikke taget oversigtsrøntgenbilleder med systematiske intervaller.

Codan fandt, at dette har medført behov for, at tænderne 8,7+6,7 blev fjernet samt for at der blev gennemført en parodontosebehandling med udvidet parodontosebehandling og omhyggelig rensning af rodfladerne på alle tænder.

Codan fandt derfor, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der var iværksat korrekt parodontal behandling tidligere. Der er dermed ikke foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med fjernelse af tænderne 8,7+7 og erstatning af disse med en protetisk løsning. Der skal dog foretages fradrag i erstatningen for de udgifter, patienten har sparet til parodontalbehandling i perioden 2007 til 2015. Den sparede udgift kan fastsættes til 500 kr. pr. år i en 8-årig periode. Fradraget nedskrives med 50%, da patienten er medlem af Sygeforsikringen Danmark. Fradraget udgør herefter 2.000 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 19. maj 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at der ikke er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag, og at behandlingen derfor ikke har været den bedst mulige under de givne omstændigheder. Tænderne 8,7+7 mistes med overvejende sandsynlighed som følge heraf.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.

For en god ordens skyld skal det oplyses, at patienten kan vælge at få udbetalt en godtgørelse på 4.000 kr. for tab af tanden 7+ i stedet for en protetisk behandling. I så fald skal der gives besked til Codan herom.