3339-16

Beskrivelse:

Behov for ny brobehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der den 7. august 2012 fik konstateret fraktur af tanden +4. Der blev konstateret en åben infraktion samt stor risiko for længdefraktur. Ifølge journalen forhørte patienten sig om prisen for implantat, men tandlægen anbefalede et bedre alternativ i form af bro fra +4 til +6 på grund af, at tanden +4 var fraktureret og tanden +6 svækket som følge af stor plastfyldning. Den 9. oktober 2012 henvendte patienten sig, da tanden +4 var fraktureret. Tanden blev derfor fjernet og det blev aftalt at forlænge broen til +3, selv om den var intakt. Ifølge journalen havde patienten ikke råd til implantat. Den 12. november 2012 blev der præpareret og taget aftryk til bro og den 29. november 2012 blev broen cementeret midlertidigt. Den 6. december 2012 havde patienten følsomhed ved tanden +6, som derfor blev behandlet med fluor. Ifølge journalen fra den 17. december 2012 følte patienten stadig, at broen ikke passede, og det blev aftalt at prøve den julen over. Den 3. januar blev biddet sammenlignede med og uden broen. Broen blev herefter slebet, hvorefter patienten følte, at den passede. Den 11. januar 2013 henvendte patienten sig telefonisk, da broen gav sig ved tygning af kerner. Tandlægen mente, at det skyldtes, at den midlertidige cement. Patienten ønskede derfor broen cementeret endeligt, hvilket skete den 16. januar 2013. Den 18. januar 2013 henvendte patienten sig telefonisk på grund af smerter fra tanden +3. Broen blev derfor justeret på tænderne +5 og +6 den 22. januar 2013, så patienten følte en bedring. Den 24. januar 2013 ringede tandlægen til patienten, som følte, at broen ikke passede. Den 29. januar 2013 blev der taget røntgen af +6 samt bite wings, som fandtes at vise intet, der kunne forklare symptomerne. Den 30. januar, den 8. februar og igen den 26. februar 2013 blev der igen justeret på broen. Den 13. marts 2013 henvendte patienten sig igen for at få set på broen, som føltes for høj. Der blev igen slebet, så broen blev endnu fladere og føltes bedre. Den 8. april 2013 henvendte patienten sig på Tandlægeskolen, hvor det blev konstateret, at broen var velpassende i kanter og bidfunktion. Der var dog mistanke om rodspidsbetændelse på tanden +6. Den 7. maj 2013 blev 3+ justeret, og der blev konstateret kontakt på broen på steder, der blev fjernet gangen før. Den 6. juni 2013 fandt anden tandlæge, at broen var fejlfri. Den 2. juli 2013 var patienten til samtale om broen og ifølge journalen var der enighed om, at tandlægen skulle fjerne broen samt lave en provisorisk bro, hvorefter patienten kunne opsøge en anden tandlæge for en ny løsning. Herefter kunne patienten få refusion af det indbetalte honorar.

Patienten søger nu om erstatning for helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte. Desuden søges der tillige om erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevnetab.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. juni 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få behandling med bro eller implantater, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt videre, at formålet med behandlingen med bro i venstre side af overkæben i første omgang var rekonstruktion af tanden +5 og siden også +4, efter at denne tand knækkede og passerede bevaringsmuligheden. Behandling med implantatbårne kroner blev nævnt som mulighed den 9. oktober 2012, men det blev noteret, at denne mulighed blev fravalgt af økonomiske årsager.

Tryg fandt derfor, at brobehandlingen blev iværksat, men denne havde ikke det ønskede resultat. Status er derfor nu, at den udførte behandling skal omgøres. Den nye tandlæge anbefaler rekonstruktion med mindre enheder. Det vil sige omgørelse af kronerne på tænderne +3 og +6 samt rekonstruktion af tænderne +4 og +5 med implantatbårne kroner. Udgangspunktet for denne behandling såvel som behandling med omgørelse af broen til tænderne +3 og +6 er uændret. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 2. juni 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det nuværende behandlingsbehov er identisk med behovet inden brobehandlingen, og at behandlingen dermed kan udføres under samme forudsætninger som forud for den oprindelige brobehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.