Skip to content

3349-16

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Udtrækning af tand og fraktur af porcelæn på anden tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse

Udtrækning af tand og fraktur af porcelæn på anden tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 63-årig kvinde, der den 10. april 2015 fik udtaget tanden -6 ved et operativt indgreb. Ifølge journalen var der knækket en flig af en ældre metal-keramisk krone på tanden -5 og tanden -7 manglede plast på tyggefladen. Efterfølgende har tandlægen oplyst, at der skete en afbrækning af porcelæn på den bagudvendende flade af kronen på tanden -5, hvor der i forvejen var en fraktur. Patienten var efter behandlingen hos en anden tandlæge, hvor det fremgår af journalen, at der den 20. april 2015 blev foretaget kontrol efter udtagning af tanden -6. Desuden er det noteret, at tænderne -5 og -7 er blevet beskadiget. Den 22. juni 2015 blev der taget aftryk af tænderne -5 og -7 samt taget fotos af tænderne -5 og -7.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling af tænderne -5 og -7.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. juni 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår, at der inden behandlingen allerede var afbrækket porcelæn på tanden -5. Desuden viser kliniske fotos, at det afbrækkede porcelænsstykke ikke har kompromitteret hverken funktion eller kosmetisk.

Codan fandt derfor, at kronen på tanden -5 havde en porcelænsfraktur inden behandling og skulle derfor have været omlavet under alle omstændigheder. Omgørelse af allerede udført behandling er ikke en skade i lovens forstand, og patienten kan derfor ikke få erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt videre, at det af fremlagte kliniske fotos og af journalnotat fra den 4. november 2005 fremgår, at tanden -7 havde behov for restaurering med krone inden udtagning af tanden -6. Tanden -7 var derfor allerede en svækket tand, som havde et forudbestående behandlingsbehov.

Codan fandt derfor, at tanden -7 skulle have haft krone uanset behandlingen den 10. april 2015.

Codan fandt derfor, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling den 10. april 2015 og dermed ingen erstatningsberettigende skade. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 5. juni 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden -5 allerede havde en porcelænsfraktur inden behandlingen, og at den efterfølgende fraktur hverken har betydning for tandens funktion eller kosmetisk betydning. Den nye porcelænsfraktur har således ikke ændret afgørende på tandens funktion eller æstetik i forhold til før skaden.

For så vidt angår tanden -7 finder nævnet, at tanden allerede i 2005 havde behov for kronebehandling. Behovet for krone er derfor en følge af tandens forudbestående tilstand og ikke en følge af udtrækningen af tanden -6.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.