Skip to content

3405-16

Skadetype: Skade på rod - Rodresorption
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende ekstern rodresorption. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Rodbehandling og efterfølgende ekstern rodresorption. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 39-årig kvinde, der ifølge journalen fik rod- og kronebehandlet tanden +1 i oktober og november 2003 på grund af en ulykke og et traume. Den 10. marts 2006 blev tanden behandlet med en kirurgisk rodbehandling. Ved undersøgelse den 9. april 2015 blev der konstateret betændelse ved tanden +1 samt en stor opløsning af tandroden under porcelænskronen. Det blev derfor vurderet, at tanden vil gå tabt på sigt. Der er nu foreslået erstatning med implantat og krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne i forbindelse med en ny stifttand.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. september 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at tabet af tanden +1 har årsag i tandens grundlidelse, herunder ulykken i 2013 (2003?) og rodresorption. Ved den vurdering er der lagt vægt på røntgenoptagelsen dateret den 9. april 2015, hvor tanden +1 ses med en cirkelformet opløsning midt på roden og læsionen ikke er karakteristisk for et hul, men derimod en opløsning af roden, rodresorption, der har årsag i ulykken. Resorptioner udvikles langsomt og med en lokalisation som i den aktuelle sag fører de oftest til tab af tanden, uanset tidligere diagnostik og behandling.

Codan fandt i den forbindelse, at rodopløsningen (der ikke kan registreres ved kliniske undersøgelser) er vokset langsomt og til sidst ført til et gennembrud indefra og ud til rodfladen under tandkødsniveauet. Der er således ikke tale om et cariesangreb, der er karakteriseret ved at udvikles fra ydersiden af rodfladen grundet bakterier og derefter opløser roden.

Codan fandt således sammenfattende, at tabet af tanden +1 har årsag i grundlidelsen rodresorption og dermed ikke forhold ved tandlægebesøgene. Der er således ikke sket en skade omfattet af loven og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 14. september 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at et eventuelt tab af tanden +1 er en følge af det oprindelige tandtraume og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme. I den forbindelse bemærkes det, at resorptioner er vanskelige at diagnosticere i tide, og at der ud fra det foreliggende ikke er grundlag for at antage, at tandlægen kunne have diagnosticeret resorptionen tidligere i forløbet.

En tidligere diagnosticering havde i øvrigt ikke betydet, at tanden kunne have været reddet, idet disse resorptioner normalt ikke kan behandles.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.