3513-17

Beskrivelse:

Tandudtrækning og efterfølgende smerter. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 38-årig kvinde, der den 7. februar 2011 var hævet i venstre side af ansigtet og havde smerter. Der blev konstateret hævelse ved -8, hvorfor der blev taget røntgen af tanden. Tanden blev herefter fjernet operativt den 14. marts 2011. Efterfølgende var der smerter fra området og den 22. marts 2011 blev der ilagt en smertestillende nellikeholdig plastersvamp. Den 23. marts 2011 var der bedring med mindre hævelse og der blev ilagt en ny smertestillende svamp. Den 9. august 2011 havde patienten symptomer og følte en tyk fornemmelse i kinden efter fjernelse af tanden. Den 9. september 2011 vurderede en specialtandlæge, at der kunne være infektion i området af typeinn aktinomykose. Patienten blev derfor tilrådet en antibiotisk kombinationskur, men hun ønskede sin læges vurdering, da hun var nervøs for eventuelle komplikationer i forbindelse med sin fibromyalgi. Ifølge journalen fra den 19. september 2011 syntes patientens læge ikke, at patienten skulle have antibiotika unødigt. Den 21. september 2013 blev der taget et storrøntgenbillede og en specialist på Tandlægeskolen fandt normale forhold. Desuden blev det noteret, at patienten skulle have taget en biopsi den følgende onsdag. Den 23. september 2011 fandt specialtandlægen, at der ikke var tegn på infektion, men myoser i venstre tyggemuskel. Der blev derfor ordineret fysioterapi og varme. Ved de regelmæssige undersøgelser i 2012, 2013, 2014 og 2015 blev det noteret, at patienten fortsat havde gener fra området efter fjernelse af tanden -8. Ifølge journalen fra den 10. februar 2016 var patienten fortsat påvirket af forholdene omkring kæben med smerter, spændinger og stivhed i nakken. Desuden følte patienten sig psykisk påvirket af en tydelig asymmetri i ansigtet, som hun fandt deformt. Det blev aftalt, at patienten skulle henvises til Tand-, Mund og Kæbekirurgisk afdeling for diagnostisk udredning. Af journal fra afdelingen fra den 6. juni 2016 fremgår det, at patienten igennem de sidste 16 år havde haft en kendt diskusprolaps i en halshvirvel og slidgigt i en ryghvirvel. Patienten klagede over lejlighedsvise smerter, som kom på alle tidspunkter af døgnet og somme tider i relation til migræne. Der blev ved undersøgelse fundet en let forøget størrelse af tyggemusklen i venstre side. Patienten kunne gabe 48 mm og havde fri bevægelighed af underkæben i alle retninger. Der var ikke kæbeledsknæk ved åbne- og lukkebevægelse, men trykømhed af tyggemusklerne. Der var ingen tegn på infektion og der var udtalt slid på kindtænderne. Desuden havde patienten et dybt bid. Storrøntgen fandtes at vise ingen sygdomstegn. Konklusionen var derfor, at patienten blev anbefalet en bidskinne-behandling hos en tandlæge, hvilket hun blev informeret om og accepterede. 

Patienten søger nu om erstatning for udgifter som følge heraf samt godtgørelse for varigt mén i form af smerter og deform venstre kæbeparti med følgevirkningerne migræne, træthed og dårlig koncentration.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. november 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, idet kravet er forældet jf. KEL § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest i 2012 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at patienten ved regelmæssige undersøgelser fra 2012 og frem havde fortsatte gener fra området efter fjernelse af tanden -8. Endvidere lægges vægt på, at patienten selv i anmeldelsen har oplyst, at den skade, der anmeldes, blev konstateret den 23. september 2011.

Forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg fandt videre, at anmeldelsen først er modtaget den 15. marts 2016, hvilket er mere end tre år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis var sket en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I den forbindelse bemærkede Tryg, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 10. november 2016 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at skaden er sket den 14. marts 2011, og at patientens skadesanmeldelse fandt sted den 15. marts 2016.

Patienten har i sin ankeskrivelse blandt andet anført, at hun klager over, at sagen er afvist grundet forældelse på 3 år, og at det ingen betydning har, at tandlægen først har oplyst om erstatningsmuligheder efter 3 år.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle krav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have haft kendskab til skaden. Patienten har selv oplyst, at skaden blev konstateret den 23. september 2011 og Tryg fandt, at patienten senest i 2012 fik kendskab til /eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en erstatningsberettiget skade. 3-års fristen løb derfor fra dette tidspunkt og var derfor udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 15. marts 2016, og sagen er, som anført af Tryg, derfor forældet.

Det bemærkes, at ukendskab til lov og retsregler samt eventuel manglende information om muligheden for anmeldelse ikke suspenderer forældelsesfristen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at tandlægen ikke på et tidligere tidspunkt har informeret patienten om muligheden for at anmelde sagen til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.