Skip to content

3414-16

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling og krydsbid. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse med en delvis ændret begrundelse: forældelse.

Fyldningsbehandling og krydsbid. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse med en delvis ændret begrundelse: forældelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig mand, der den 26. maj 1986 og igen den 30. august 1991 fik behandlet tanden 7+ med en sølvfyldning af anden tandlæge. Den 24. september 2003 konstaterede den behandlende tandlæge, at der var caries i tanden 7+- Ifølge journalen ønskede patienten at vente med behandling. Den 9. november 2004 blev tanden 7+ behandlet med en plastfyldning og den 25. oktober 2005 blev tanden 6- behandlet med en sølvfyldning. Ifølge journalen blev patienten anbefalet at tage kontakt til Tandlægeskolen med henblik på vurdering af tandkødsproblemer samt en vurdering af tanden 7+, som patienten var utilfreds med efter behandling med plastfyldning. Den 11. november 2008 var patienten for første gang til undersøgelse hos en ny tandlæge. Patienten ønskede at få pålagt plast på tanden 7+ da denne ikke havde den rigtige facon. Der blev derfor pålagt plast svarende til tyggefladen. Ved 2. besøg den 29. april 2009 blev der konstateret følsomme tandhalse, som efterfølgende flere gange blev behandlet med fluorlakering for at mindske symptomerne fra tænderne. Der blev ligeledes i perioden fra den 11. november 2008 og frem til den 17. september 2014 foretaget i alt 14 tandrensninger. Desuden blev tanden -4 behandlet med en fyldning den 17. september 2014, da fyldningen var tabt. Patienten skiftede igen tandlæge den 24. april 2015, hvor det blev konstateret, at tanden -6 skulle observeres, samt at der var ændret bid svarende til tænderne 6+ og 6-. Den 11. august 2015 blev det konstateret, at der var forandring i kindslimhinden ud for tanden 7+, som kunne være en bristet blære. Den 1. september 2015 blev tanden 6- behandlet med en fyldning og i den forbindelse blev det konstateret, at der var en sprække i den gamle sølvfyldning samt begyndende caries under fyldningen.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. august 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at patientens gener med krydsbid ikke med overvejende sandsynlighed skyldes behandlingen eller mangel på samme, men mere sandsynligt egne forhold.

I den forbindelse fandt Tryg, at krydsbiddet svarende til tænderne 6+ og 6- skyldes kæbernes udvikling, kæbernes indbyrdes relation samt pladsen eller mangel på samme til tænderne i de pågældende områder og ikke behandlingen med fyldningerne. Generelt er tænderne i kæberne placeret som følge af kæbernes udvikling samt kæbernes indbyrdes relation. I områder, hvor der ikke er meget plads, kan tænderne komme til at stå forskudt i forhold til hinanden.

Tryg fandt herefter, at der lokalt har været trangstilling i overkæben og/eller underkæben, hvilket med overvejende sandsynlighed er årsag til krydsbiddet og behandling med fyldninger kan ikke få tændernes position til at ændre sig.

Tryg fandt videre, at behandlingen med 7+ med fyldninger er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af 1. september 2015 viste, at fyldningen 7+ var tætsluttende uden aktiv caries. Jo flere gange en tand får skiftet en fyldning, desto større bliver den efterfølgende fyldning. Tanden var allerede blevet behandlet med en sølvfyldning to gange før, det blev konstateret, at fyldningen skulle skiftes den 24. september 2003. Idet patienten selv valgte først at få skiftet fyldningen den 9. november 2004, så var hullet blevet større, end hvis han havde fået skiftet den efter konstatering den 24. september 2003, hvor man rådede ham til det.

Det er desuden Trygs vurdering, at behandling af tanden 7+ med fyldning ikke har haft negative konsekvenser for tanden.

Tryg fandt videre, at udvikling af tandbylden med overvejende sandsynlighed ikke skyldtes behandling med fyldning, men er en naturlig forekommende blære, der brister af sig selv.

Tryg fandt desuden, at behandlingen af 6- med fyldninger er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har vært det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at røntgenoptagelserne viste, at fyldningen 6- var tætsluttende uden aktiv caries. Desuden har behandling af tanden 6- med fyldning ikke haft negative konsekvenser for tanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 4. august 2016.

Fyldningsbehandlingerne af 7+ samt 6- blev udført i henholdsvis november 2004 og oktober 2005. Ifølge patientforsikringslovens § 19, stk. 2 forældes et erstatningskrav senest 10 år efter, at skaden er sket. Da anmeldelsen først er modtaget den 4. december 2015, er patientens erstatningskrav vedrørende disse to tænder derfor forældet, og der er derfor i henhold til lov om patientforsikring § 19, stk. 2 ikke sket nogen skade, der berettiger til erstatning.

Nævnet finder for fuldstændighedens skyld anledning til at bemærke, at det, selv om patientens erstatningskrav ikke havde været forældet, er nævnets opfattelse, at der ikke var sket en skade, der berettiger til erstatning. Nævnet bemærker hertil, at et eventuelt krydsbid er vækstbetinget, og at et sådant ikke kan opstå på grund af tandfyldninger.