Skip to content

3468-16

Skadetype: Skade på krone - Tandfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Behov for ny bro- og implantatbehandling. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny bro- og implantatbehandling. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om, at patienten ifølge journalen fra den 28. september 2006 ønskede en 12-leddet implantatbåret bro fra tænderne 6+ til +6. Der blev derfor i december 2006 indsat implantater af titanium samt taget røntgen. Den 30. maj 2007 var broen knækket og ifølge journalen fra den 13. juni 2007 skulle der fremstilles en anden type for at få et langvarigt resultat. I den forbindelse blev det noteret, at patienten var meget ulykkelig. Broen blev herefter taget af den 9. oktober 2007 og udleveret igen dagen efter. Den 20. april 2009 kontaktede patientens søster tandlægen, da der var knækket noget af tænderne 1+1, som egen tandlæge havde reparererede den 17. april 2009. Ifølge journalen skulle der tages aftryk, når broen skulle repareres igen. Den 27. september 2011 blev broen taget af og repareret. Ifølge patienten er forsiden knækket af to af de meget synlige tænder i højre side af overmunden i slutningen af juni 2016.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny funktionsduelig protese af høj kvalitet, som ikke knækker hele tiden samt øvrige udgifter, som følge af skaden.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. oktober 2016 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om patientforsikring § 19, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 20. april 2009 burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at behandlingsforløbet med den 12-leddet bro i overkæben blev påbegyndt den 26. september 2006, og at broen allerede den 30. maj 2007 var knækket. Af journalen fremgår det, at patienten den 13. juni 2007 var ulykkelig, fordi hun blev informeret om, at der skulle fremstilles en anden type bro for at få et langvarigt resultat. Patienten har i sine bemærkninger oplyst, at hun ved undersøgelsen den 13. juni 2007 havde grædt, haft smerter, var vred og uforstående overfor behandlingen, som hun oplevede som værende uprofessionel.

Tryg har tillige lagt vægt på, at patienten i bilag til anmeldelsen har oplyst, at hun forud for sin 50-års fødselsdag knækkede noget af broen, men at hun ønskede det repareret af den normale tandlæge. Patientens søster kontaktede derfor tandlægen den 20. april 2009 og oplyste, at der var knækket noget af tænderne 1+ og +1 og hun blev informeret om, at der skulle tages aftryk til, når broen engang skulle repareres igen.

Tryg fandt derfor, at patienten både i juni 2007 og i april 2009 blev informeret om, at det var forventeligt, at broen ville knække igen, og at der skulle fremstilles en anden bro for at få et langvarigt resultat.

Forældelsesfristen på 5 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning, ligesom det ej heller har noget betydning, at den 10-årig forældelsesfrist først trådte i kraft efter modtagelsen af anmeldelsen.

Tryg fandt herefter, at Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning først har modtaget patientens anmeldelse den 3. august 2016, hvilket er mere end 5 år efter, at hun fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 25. oktober 2016 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at patienten senest den 20. april 2009 burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade, og at patientens skadesanmeldelse først blev modtaget den 3. august 2016, hvilket er mere end 5 år efter den 20. april 2009. 

Patienten har i ankeskrivelsen blandt andet anført, at hun hele tiden blev stillet et førsteklasses protese- og implantatarbejde i udsigt, og at man ikke anmelder sin tandlæge så tidligt i forløbet, som Tryg har lagt til grund i afgørelsen. Patienten har endvidere blandt andet henvist til, at hun ikke forventede, at man skal anmelde en protesespecialist så tidligt i et behandlingsforløb, og at tandlægen havde udstedt en mundtlig garanti om, at tænderne ville holde livet ud.  

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle erstatningskrav efter reglerne i lov om patientforsikring 5 år efter, at skadelidte fik eller burde have haft kendskab til kravet. Det fremgår af patientens egne oplysninger, at det er beviseligt, at arbejdet har været dårligt udført lige fra starten. Det fremgår af journalen fra den 20. april 2009, at tandlægen har oplyst, at der skulle tages aftryk og laves gipsmodel, som kan overføres til broen, når den en gang skulle repareres, og at patienten skulle kontakte tandlægen, når hun ville have lavet reparationen.

Tandskadeankenævnet er derfor enig med Tryg i, at patienten senest den 20. april 2009 havde eller burde have fået kendskab til, at der eventuelt var sket en skade. 5-års forældelses-fristen løb derfor fra dette tidspunkt, og kravet var således forældet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 3. august 2016.

Det bemærkes, at ukendskab til lov og retsregler ikke suspenderer forældelsesfristen. Det bemærkes videre, at 10-års forældelsesfristen ikke finder anvendelse i patientens tilfælde, hvor det er lagt til grund, at hun havde eller burde have haft kendskab til, at der eventuelt var sket en skade. Det bemærkes endelig, at den regel, som patienten henviser til i slutningen af sit ankebrev, angår spørgsmål om at dispensere fra klagefristen på 3 måneder. Reglen har derfor ingen betydning for spørgsmålet om forældelse.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.