3445-16

Beskrivelse:

Parietal perforation og behov for ny rodbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig mand, der den 6. marts 2013 fik indledt rodbehandling af tanden 4+. I den forbindelse blev det konstateret, at nervehulrummet i tandkronen var snæver, hvilket gjorde det vanskeligt at identificere indgangene til rodkanalerne. Under denne søgning skete der en skævboring uden perforation til rodoverfladen. Efter opretning af udboringen fik man identificeret rodkanalerne. Efter flere mellemseancebehandlinger blev tanden rodfyldt den 21. maj 2013. Den 11. december 2015 fandtes røntgen at vise perforation af rodoverfladen på forreste sideflade og rodfyldningsmateriale i knoglen. Der blev derfor den 15. januar 2016 planlagt revision af rodfyldningen med forsøg på fjernelse af rodfyldningsmateriale i knoglen og aflukning af perforationen til rodoverfladen. Ifølge journalen fra den 25. januar 2016 var det lykkedes at fjerne den gamle rodfyldning i rodkanalen og rodfyldningsmaterialet i knoglen. Perforationen medførte dog besvær med at fylde rodkanalen i roden ind mod ganen. Roden ud mod kinden blev rodfyldt og perforationen blev aflukket. Desuden blev patienten informeret om, at prognosen var dubiøs. Ved røntgenkontrol den 23. februar 2016 blev der konstateret god heling svarende til perforationen men rodfyldnings-overskud på rodspidsen. Patienten blev informeret om, at kirurgisk rodbehandling kunne blive nødvendig.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den genoprettende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. august 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Tryg fandt i den forbindelse, at det efter skævboring er lykkedes at omgøre rodfyldningerne og aflukning af perforationen med godt resultat. Det betyder, at patienten har fået omgjort rodfyldningerne og lukket perforationen, uden at det på nuværende tidspunkt har haft en negativ påvirkning af hans tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt videre, at det forhold, at patienten har fået foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning som følge af behandlingen.

Hvis der senere opstår yderligere behandlingsbehov som følge af gennembrydningen af rodoverfladen, har patienten mulighed for at søge om genoptagelse. Hvis overskuddet af rodfyldningsmateriale på rodspidsen efter fornyet rodfyldning giver anledning til behov for kirurgisk rodbehandling, kan der være tale om en særskilt skade, der skal anmeldes.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udført behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlæge-nævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. august 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden 4+ kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling. Skævboringen er forseglet på korrekt vis og omlavning af rodbehandlingen er muligvis vanskeliggjort, men i høj grad gennemførligt. Omlavning af rodbehandling er ikke er dækket af loven.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Hvis det senere måtte vise sig, at perforationen medfører behov for yderligere behandling, skal dokumentation inkl. behandlingsoverslag fremsendes til Tryg med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.