3521-17

Beskrivelse:

Rodbehandling med efterfølgende behov for ny rodbehandling og udtrækning af tand. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

 Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der den 16. april 2014 fik konstateret caries i tanden 6+ af anden tandlæge. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden. Den 25. april 2014 blev rodbehandlingen fortsat af den behandlende tandlæge og den 15. maj 2014 blev tanden rodfyldt. Den 24. juni 2014 blev tanden pudset og der blev ordineret antibiotika. Den 28. oktober 2014 blev der taget røntgen af tanden og der blev igen behandlet med antibiotika. Den 3. november 2014 blev der indledt revision af rodbehandlingen i den forreste rod på tanden, som blev fortsat den 24. november 2014. Tanden blev herefter rodfyldt den 15. december 2014. Den 25. januar 2015 blev rodfyldningen i den forreste rod fjernet, hvorefter den blev rodfyldt igen den 16. februar 2015. I den forbindelse blev det noteret, at patienten skulle henvises til kirurgisk rodbehandling. Patienten henvendte sig til anden tandlæge den 1. april 2015 på grund af fortsatte symptomer fra tanden. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspids-betændelse på den forreste rod og at rodfyldningen burde laves om. Der blev igen ordineret antibiotika. Den 20. april 2015 oplyste patienten telefonisk, at antibiotika’en ikke havde virket og patienten blev derfor anbefalet at få lavet revision af rodfyldningen. Den 6. maj 2015 blev tanden fjernet operativt på grund af rodspidsbetændelse, som havde spredt sig til røddernes forgreningspunkt. Den 9. juni 2015 oplyste patienten, at sammenbiddet havde ændret sig siden fjernelse af tanden, men dette kunne ikke konstateres ved undersøgelse. Patienten henvendte sig igen den 18. august og 24. september 2015 med hovedpine og tandpres. Der blev foretaget beslibning af tanden 7+ og patienten blev anbefalet en bidskinne. Den 8. januar 2016 henvendte patienten sig med smerter fra tanden 5+ og oplyste, at hun tog smertestillende medicin dagligt og at hun ikke kunne sove på højre side på grund af smerterne. Der kunne ved undersøgelse ikke konstateres behandlingskrævende tilstande ved tanden 5+. Patienten blev herefter henvist til undersøgelse og behandling på Tandlægeskolen. Patienten henvendte sig igen den 3. marts 2016 med smerter, hvorfor hun tog en del smertestillende medicin af forskellige typer. Den 15. april 2016 blev patienten set til undersøgelse på Tandlæge-skolen, og det blev konstateret, at patienten havde et muskuloskeletalt problem baseret på en kombination af smerter fra kæbemusklerne i begge sider af ansigtet, patientens bindevævssygdom samt tænderskæren. Patienten blev derfor anbefalet intensiv fysioterapi.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til medicin m.m., godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. oktober 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at røntgen fra 16. april 2014 viser caries i tanden 6+ i sådan en udstrækning, at tanden 6+ skulle rodbehandles. Røntgen formodentlig taget den 1. april 2015 viser tanden 6+ rodfyldt med rodfyldninger, der ikke er tætte, homogene eller ført til rodspidserne. Der ses rodspidsbetændelse på den forreste rod på tanden 6+ samt tab af knogle svarende til røddernes samlingspunkt.

Tryg fandt herefter, at rodbehandlingen af tanden 6+ muligvis ikke har opfyldt forventningerne og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kunne på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Revision af en rodbehandling kan udføres gennem kronen eller kirurgisk. Selv rodbehandlinger, der er udført optimalt, kan ved kontrol fremstå med infektion, der kræver revision. Dermed er der ikke sket en skade i lovens forstand.

Tryg fandt videre, at et eventuelt krav om tilbagebetaling for den første rodbehandling må fremføres overfor tandlægen, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten har klaget til Regionstandlægenævnet og tandlægen har skriftligt meddelt, at patienten har fået tilbagetalt udgifterne til rodbehandlingen af tanden 6+.

Tryg fandt herefter, at der i forbindelse med behandlingen har været smerter fra tanden. Disse smerter kan være normalt forekommende ved vanskelige rodbehandlinger og det udgør dermed ikke en erstatningsmæssig berettiget skade.

Tryg fandt desuden, at der efter fjernelse af tanden har været smerter og der er diagnosticeret et muskuloskelatalt problem. Forekomsten af disse smerter har muligvis haft en tidsmæssig sammenhæng med fjernelse af tanden, men der er ikke tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at smerterne, der er diagnosticeret i begge sider af ansigtet, har en årsagsmæssig sammenhæng med tanden. Der er dermed ikke tale om en skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 27. oktober 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden 6+ kunne have været lavet om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling. Tanden er imidlertid trukket ud af anden tandlæge. Hvis patienten ønsker, at der skal tages stilling til, hvorvidt udtrækning af tanden 6+ udgør en erstatningsberettigende skade, skal der indgives en ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning for så vidt angår dette forhold.
For så vidt angår diagnosen muskuloskeletalt problem finder nævnet, at det ikke er overvejende sandsynligt, at dette er en følge af den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.