3538-17

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge og behov for tandregulering. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig kvinde, der den 16. december 2015 fik fjernet tanden -8 operativt. Ifølge journalen gav tanden ingen subjektive symptomer, men den kunne ses løsnet og med dybe tandkødslommer. Panoramarøntgen fandtes at vise, at der var sket en stor destruktion af kæbeknoglen omkring hele tanden, samt med resorption på rodkomplekset. Der blev således fundet indikation for udtagning af tanden og patienten blev informeret om risici, herunder føleforstyrrelser. Desuden blev der fjernet store mængder af betændelsesvæv, som blev sendt til histologisk undersøgelse. Der blev desuden ordineret penicillin. Den 17. december 2015 kontaktede klinikken patienten, som oplyste, at hun fortsat havde følelsen af at være bedøvet. Ifølge journalen fra den 21. december 2015 var det udtagne væv uden tegn på kræft. Den 20. januar 2016 blev det noteret, at der siden udtagning af tanden havde været nedsat følelse i området i form af en forandret fornemmelse på underlæben og hagen i venstre side. Patienten kunne mærke tryk og pres med sonde og der var derfor ikke tale om overrivning af læbe-tandnerven, men formentlig en forbigående påvirkning af nerven. Patienten blev informeret herom. Den 14. juni 2016 havde patienten fortsat føleforstyrrelse i underlæben samt i hagen.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén efter fjernelse af visdomstanden.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. november 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke er blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at undersøgelsen forinden operationen viste, at visdomstanden lå lejret dybt i kæben omgivet af stor betændelsesproces og med nedbrydning af roden. Der forelå dermed indikation for udtagning af tanden. Tandens anatomi og relation til anatomiske nabostrukturer blev belyst ved et oversigtsrøntgen.

Tryg fandt videre, at røntgen dokumenterer tydeligt en større betændelsesproces omkring visdomstanden strækkende sig ned mod basis af underkæbeknoglen samt nedbrydning af roden og der var ubetinget indikation for udtagning af tanden.

Tryg fandt desuden, at operationen, der blev udført den 16. december 2015, er udført bedst mulig under de givne omstændigheder.

Tryg fandt videre, at der i forbindelse med udtagning af tanden er sket en læsion af læbe/tandnerven og patienten har nu føleforstyrrelser svarende til den skadede nerves udbredelsesområde.

Tryg fandt herefter, at den indtrådte komplikation i form af føleforstyrrelse svarende til læbe-tandnerven i venstre side af underkæben er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb og ville også kunne indtræde for selv den erfarne specialist.

Tryg fandt endvidere, at skaden ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. I den forbindelse er der lagt vægt på, at der var tæt relation mellem betændelsesvævet og læbe-tandnerven. Røntgen inden indgrebet viser, at nervekanalen/ læbe-tandnerven ligger an mod visdomstanden og betændelsesvævet.

Tryg fandt desuden, at skaden ikke er tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten er blevet behandlet for. I den forbindelse lægges der vægt på, at patienten alene har gener i form af føleforstyrrelser. Hvis ikke visdomstanden var blevet fjernet, ville betændelsesprocessen omkring tanden strækkende sig ned mod basis af underkæbeknoglen have fortsat med yderligere nedbrydning og destruktion af kæbeknoglen til følge, hvilket havde medført endnu alvorligere udfald, end de udfald, som patienten fortsat er generet af. Komplikationen går derfor ikke ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle i tilknytning til fjernelse af en visdomstand lejret dybt i kæben og omgivet af stor betændelsesproces og med nedbrydning af roden. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 18. november 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at hvis der er tale om tandvandring med et behov for tandregulering, er dette med overvejende sandsynlighed ikke en følge af den udførte behandling med udtrækning af tanden -8.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.