3539-17

Beskrivelse:

Behov for nye fyldninger og rodbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig kvinde, der den 4. januar 2010 fik noteret, at der skulle observeres for caries i flere tænder. Der blev herefter lavet en fyldning i tanden +6. Den 4. februar 2010 havde patienten gener fra tanden og der blev derfor ilagt isolerende bunddækning og en midlertidig fyldning. Den 26. marts 2010 blev der ilagt en ny midlertidig fyldning og det blev noteret, at der fortsat var gener, men dog lidt bedring. Den 5. maj 2010 blev tanden +6 behandlet med en plastfyldning. Patienten havde igen symptomer fra tanden +6 den 4. august 2010 og fyldningen blev repareret. Desuden blev det noteret, at tanden skulle rodbehandles, hvis symptomerne fortsatte. Den 28. februar 2011 blev der indledt rodbehandling af tanden +6, som blev rodfyldt den 23. marts 2011. Patienten henvendte sig til en ny tandlæge den 30. marts 2016 på grund af defekt fyldning af tanden -6, som blev beskrevet rodfyldt og symptomfri. Det blev anbefalet at få tanden kronebehandlet. Der blev derfor cementeret en krone på tanden -6 den 17. april 2015. Den 8. juni 2015 blev der foretaget en nærmere undersøgelse, hvor det blev noteret, at patienten ikke havde modtaget tandbehandling i 4-5 år. Der blev konstateret et behandlingsbehov for i hvert fald tænderne 5+,4+,+6,+7 og tanden +6 blev anbefalet kronebehandlet. Desuden blev der udarbejdet et behandlingsoverslag på indledende behandling. Den 9. maj 2016 blev noteret, at patienten var udeblevet. Den 24. juni 2016 konsulterede patienten tandlægen på grund af gener fra tanden +6. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Tanden blev herefter aflastet med beslibning og der blev ordineret antibiotikum. Den 7. juli 2016 blev der indledt revision af rodfyldningen i tanden +6. Ved oplukning af tanden blev den daværende rodfyldning fundet løs i rodkanalerne, ligesom der blev identificeret en ekstra rodkanal. Rodkanalerne blev udrenset og den ekstra rodkanal var alene tilgængelig i ca. 4 mm’s dybde. Efter mellembehandlingsseancer den 25. juli og 12. august 2016 blev tanden +6 rodfyldt på ny den 8. september 2016. Den 11. oktober 2016 blev der lavet en ny fyldning i tanden +5.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rodbehandling af en tand, plast-fyldninger, røntgen og bedøvelse og hvad der ellers påkræves på yderligere fire tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. januar 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen, da de behandlinger, ny tandlæge har fundet nødvendige efter 4-5 år uden tandpleje, er behandling af grundlidelsen caries og omgørelse af rodbehandling i tanden +6. Der er således ikke sket skader med negative konsekvenser for patientens tandstatus og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tryg fandt videre, at selv om behandlingen af tanden +6 muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få behandlingen lavet om, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus. Det forhold, at patienten skal have foretaget behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. januar 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at fyldningsbehandling af tænderne 5,4+7 og rodbehandlingen af tanden +6 kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.