3491-17

Beskrivelse:

Parietal perforation ved stiftudboring og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 4. oktober 2010 muligvis skulle have fjernet tanden 7+ på grund af manglende tandsubstans. Tanden blev imidlertid restaureret med en plastfyldning og det blev journaliseret, at tanden skulle fjernes, hvis plastfyldningen ikke holdt, da tanden ikke var egnet til kronebehandling. Ifølge journalen fra den 13. august 2012 skulle tanden opbygges med en stift. Den 15. januar 2013 og igen den 23. september 2013 blev tanden tandrodsrenset. Den 12. maj 2014 blev tanden igen tandrodsrenset og der blev taget et røntgenbillede. Tanden blev behandlet med en plastfyldning den 21. oktober 2014. I den forbindelse blev det noteret i journalen, at tanden var bygget op af flere forskellige plastfyldninger og ville have godt af en krone. Prognosen fandtes at være ikke så god på grund af manglende resttandsubstans og endo samt patologiske pocher. Patienten ønskede derfor ikke at bruge penge på en krone. Den 15. april 2016 blev tanden igen restaureret med en fyldning og det blev noteret, at der skulle laves en krone næste gang. Ifølge det oplyste blev der tillige indsat en stift samme dag. Patienten henvendte sig igen den 25. april 2016, da fyldningen var for høj. Der blev korrigeret i sammenbiddet og i sidebiddet. Den 6. juni 2016 blev der taget et røntgenbillede af tanden, som fandtes at vise en mulig skævboring ved stiftudboringen. Tanden blev derfor fjernet operativt den 7. juni 2016.

Patienten søger nu om erstatning for den skete skade i form af parietal perforation samt for fremtidige udgifter som følge heraf.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. januar 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at det fremgår af journalnotatet fra den 4. oktober 2010, at tanden 7+ blev restaureret med fyldning i plast, og at tanden 7+ skulle fjernes, såfremt plastfyldningen ikke kunne holde, idet tanden ikke var egnet til kronebehandling. Desuden viser røntgenbilledet af 12. maj 2012 af tanden 7+, at der var meget lidt resttandsubstans og tab af tandbærende fæste svarende til omkring 50% af rodlængden.

Tryg fandt herefter, at tanden 7+ allerede den 12. maj 2012 fremstod som udtrækningsmoden. Tabet af tanden har derfor med overvejende sandsynlighed ikke årsag i gennembrydningen ved stiftudboringen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 2. januar 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgen af 12. maj 2012 viser, at tanden 7+ allerede forud for isættelse af stift i 2016 havde en begrænset mængde tandsubstans og knoglefæste. Tanden mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge heraf og ikke som følge af gennembrydningen ved stiftudboringen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.