Skip to content

3586-17

Skadetype: Nerveskade - N.Mandibularis
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Operativ fjernelse af tand

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig mand, der den 22. august 2012 fik trukket tanden -8 ud. Ifølge journalen blev der ordineret smertestillende medicin og antibiotika og patienten blev informeret om mulighed for føleændringer i læben på grund af tandens tætte relationer til nerven. Den 10. september 2012 henvendte patienten sig hos egen tandlæge, da han havde en stor hævelse efter fjernelsen af tanden. Der blev ordineret en anden slags antibiotika og patienten blev anbefalet at henvende sig hos den behandlende tandlæge, hvor hævelsen ikke forsvandt. Igen den 2. oktober 2012 henvendte patienten sig hos egen tandlæge, da han oplevede smerter i regio -8. Desuden havde patienten prikken, snurren og sovende fornemmelse i venstre side af underlæben. Patienten blev igen opfordret til at kontakte den behandlende tandlæge med generne. Ifølge journalen fra den 18. maj 2016 henvendte patienten sig til den behandlende tandlæge, da han havde varierende gener i venstre side af kæben.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerter samt varigt mén som følge af permanent manglende følelse i venstre side af underkæben og indtil midten af læben efter udtrækning af tanden -8.

1. instans afgørelse:

 I brev af 22. december 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 2. oktober 2012 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at patienten på daværende tidspunkt var vidende om, at der var nogle føleforstyrrelser i venstre side af underkæbe og læbe.

Tryg fandt videre, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg har først modtaget anmeldelsen den 21. november 2016, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

Tryg gjorde desuden opmærksom på, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1 går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 22. december 2016 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at patienten senest den 2. oktober 2012 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade, og at skadesanmeldelsen fandt sted den 21. november 2016 (retteligt den 14. november 2016).

Paitenten har i sin ankeskrivelse blandt andet anført, at han havde fået at vide, at føleændringer vil forekomme i kortere eller længere tid, i værste fald et par år, og at han først den 13. maj 2016 fik kendskab til, at der var sket en skade ved behandlingen i 2012.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle krav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have haft kendskab til skaden. Ifølge journalen fra den 2. oktober 2012 henvendte patienten sig, da han oplevede smerter i regio -8 samt havde prikken, snurren og sovende fornemmelse i venstre side af underlæben. Tryg fandt derfor, at patienten senest den 2. oktober 2012 fik kendskab til /eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en erstatningsberettiget skade. 3-års fristen løb derfor fra dette tidspunkt og var derfor udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 14. november 2016, og sagen er derfor, som anført af Tryg, forældet.

Det bemærkes, at ukendskab til lov og retsregler samt eventuel manglende information om muligheden for anmeldelse ikke suspenderer forældelsesfristen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at tandlægen eventuelt har informeret patienten om, at der kunne gå op til et par år, før føleforstyrrelsen forsvandt.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.