Skip to content

3610-17

Ankenævnsafgørelsen: Ankefrist udløbet

Beskrivelse:

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet kan ikke behandle patientens anke.

Ifølge § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af behandling af sager efter lov om patientforsikring (nu lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet) til Dansk Tandlægeforening Patientskadeforsikring (nu Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning) og Tandskadeankenævnet kan en afgørelse fra Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning (Tryg) ankes inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår tillige af ankevejledningen i Trygs afgørelse af 23. december 2016. Da tandlægens anke først er modtaget den 2. maj 2017, er ankefristen overskredet med mere end én måned.

Der ses ikke at foreligge oplysninger, som giver grundlag for at dispensere fra ankefristen. Dette gælder også oplysningen om, at tandlægen mener, at sagen er afgjort på et lidt uforstående grundlag.

Tandskadeankenævnet afviser derfor tandlægens anke, der er indgivet for sent.