Skip to content

3563-17

Skadetype: Manglende diagnostik - Canser
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik

Beskrivelse:

Ikke mangelfuld diagnostik og behandling af mundhulecancer. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Ikke mangelfuld diagnostik og behandling af mundhulecancer. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig kvinde, der ved undersøgelse den 27. oktober 2008 fik diagnosticeret slimhindelidelsen lichen planus. Igen den 9. november 2009 blev der noteret lichenoide forandringer i slimhinden. Ifølge journalen fra den 17. februar 2014 var der lichen lokalt svarende til tandkødet og patienten oplyste, at hun havde fået stillet diagnosen lupus erythematosus. Ved undersøgelse den 18. august 2014 blev der beskrevet lupus erythematosus ved tandkødet i overkæben ved fortænderne. Den 18. marts 2015 blev der fundet en knude svarende til indersiden af tanden +2. Ifølge journalen oplyste patienten, at hos hende kunne forkølelse ”sætte sig” i tandkødet. Patienten blev derfor opfordret til at kontakte tandlægen inden for 14 dage, hvis knuden ikke var formindsket eller forsvundet. Den 4. november 2015 blev tanden 5+ behandlet med en fyldning. Patienten henvendte sig igen til tandlægen den 10. februar 2016, da hun oplevede gener fra tandkødet ved tænderne +1 og +2. I den forbindelse oplyste patienten, at egen læge og hudlæge havde behandlet generne med svampemiddel og at tilstanden havde været til stede siden maj 2015. Patienten blev herefter henvist til Tandlægeskolen for en nærmere udredning. Den 31. marts 2016 var patienten til undersøgelse på Tandlægeskolen og det blev noteret, at patienten havde haft generne ved tænderne +1 og +2 i 9 måneder. Da der var mistanke om cancer, blev patienten henvist til en øre-næse-halsafdeling samme dag. Efterfølgende er patienten blevet behandlet for en ondartet knude i overkæben med fjernelse af knuden, en del af overkæben samt flere tænder. Desuden har patienten modtaget strålebehandling.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. februar 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke er blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Årsagen er, at nogle karcinomer kan være helt symptomløse, andre kan give varierende grad af symptomer fra svag til stærk smerte. Klinisk ses mange forskellige forandringer, røde og blandet rød/hvide med glat eller nodulær overflade over til et sårfyldt område med voldformede rander.

Tryg fandt videre, at når man i tandlægepraksis finder en svag mistanke om malignitet, kan det være forsvarligt at afvente 1-2 uger, inden der sættes yderligere undersøgelser i gang.

Tryg fandt derfor, at diagnostik og behandling ved konsultationen den 18. marts 2015 har været bedst mulig. Der var ikke grundlag for at igangsætte yderligere undersøgelse rettet mod mundhulecancer. Endvidere kontaktede patienten ikke efterfølgende klinikken inden for 14 dage fra den 18. marts 2015. Patienten har desuden overfor Tandlægeskolen oplyst, at generne debuterede i sommeren 2015.

Tryg fandt videre, at patienten ved undersøgelsen den 10. februar 2016 havde forandringer svarende til tandkødet omkring +1 og +2, hvilket gav grundlag for mistanke om malignitet. Patienten blev derfor samme dag videre henvist til Tandlægeskolen, hvor hun imidlertid først blev undersøgt den 31. marts 2016.

Tryg fandt derfor, at i forhold til optimal diagnostik og behandling er der sket en forsinkelse på ca. 6 uger fra 10. februar til 31. marts 2016. Imidlertid viser en sammenligning af kliniske fotos fra den 11. februar 2016 og kliniske fotos fra den 31. marts 2016 ikke væsentlige forskelle for så vidt angår cancerens karakter og udbredelse i mundhulen.

Trygs vurdering var derfor, at forsinkelsen på 6 uger med overvejende sandsynlighed ikke har medført negative konsekvenser i form af progression af sygdommen cancer i mundhulen med mere omfattende behandling end nødvendig og/eller risikoen for komplikationer er øget og/eller en mindre grad af helbredelse er mulig.

Tryg fandt endvidere, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

Tryg fandt desuden, at skaden ikke er forvoldt af fejl eller svigt i teknisk apparatur m.v.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 14. februar 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder, da patienten blev henvist til Tandlægeskolen den 10. februar 2016 på grund af sine slimhindeforandringer. I den forbindelse finder nævnet, at der ikke var grundlag for at henvise patienten allerede den 18. marts 2015 og at det i den forbindelse blev noteret i journalen, at patienten blev gjort opmærksom på, at hun skulle henvende sig igen indenfor 14 dage, hvis tilstanden ikke var forsvundet, hvilket patienten ikke gjorde.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.