Skip to content

3603-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandkød og støttevæv

Beskrivelse:

Parodontitis og behandling heraf. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Parodontitis og behandling heraf. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig mand, der den 26. april 2006 fik konstateret parodontose med blødende tandkød og pocher mellem 3-6 mm. Der blev derfor udført parodontosebehandling. Ved kontrol den 31. oktober 2006 blev der noteret pæn mundhygiejne og tandkødslommer under 3 mm. Ifølge journalen forsøgte man at indkalde patienten i oktober 2007. Ved undersøgelserne den 17. juni og 18. december 2008 var der fortsat sunde forhold. Den 9. juli 2009 blev det noteret, at der var fordybede tandkødslommer på 5 mm på tanden +6. Desuden blev der taget røntgen samme dag. Den 11. maj 2010 blev der foretaget tandrodsrensning af tænderne 6+6 på grund af pocher på 5 mm. Den 15. juni 2011 blev der taget røntgen af tanden 7- og den 12. december 2011 blev der taget bitewings og udført tandrensning. Den 18. oktober 2012 og 1. maj 2013 blev der foretaget undersøgelse og tandrensning. Herefter meldte patienten afbud til en undersøgelse. Ifølge journalen blev der ikke sendt en indkaldelse til patienten før oktober 2015. Ved undersøgelse den 3. november 2015 blev der taget bitewings og målt pocher på 4-5 mm flere steder. Den 11. november 2015 blev der foretaget en parodontosebehandling, hvor pocherne blev målt og der blev foretaget en udvidet tandrensning. Igen den 9. december 2015 blev der foretaget en udvidet tandrensning, hvor man konstaterede en markant forbedring. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 18. januar 2016 konstaterede en langsomt udviklende parodontose. I den forbindelse blev tænderne 7+,6+,+3,+6, +7 og 6- behandlet med tandrodsrensninger og der blev foretaget en udvidet tandrensning. Parodontosebehandlingen blev gentaget den 18. april 2016 og ved kontrol den 17. november 2016 var pochemålene reduceret.

Patienten søger nu om erstatning for parodontosen, herunder godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. april 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten i april 2006 fik diagnosticeret parodontose med fordybede tandkødslommer og blødende tandkød. Der blev foretaget parodontosebehandling og tilstanden kom under kontrol. I juli 2009 blev der konstateret fordybede tandkødslommer igen og i maj 2010 blev der foretaget en tandrodsrensning som behandling af parodontose. Patienten fik i november 2015 konstateret fordybede tandkødslommer igen og fik foretaget en parodontosebehandling med udvidet tandrodsrensning. Ved undersøgelse den 18. januar 2016 fik patienten konstateret langsomt udviklende parodontose. Desuden fremgår det af journalmaterialet, at patienten ikke blev indkaldt i perioden fra maj 2013 til oktober 2015.

Tryg fandt videre, at parodontose i sig selv er en lidelse med en kompliceret årsag og udvikling. Tilstedeværelsen af bakterier på tandfladen, rygning, familiær forekomst, almensygdomme, medicinindtagelse og flere andre faktorer kan alle være medvirkende årsager til udvikling af parodontose. Det ses ofte, at man efter behandling af parodontose, kan have en lang periode, hvor tilstanden er under kontrol, hvorefter den kan opblusse igen.

Tryg fandt, at i patientens tilfælde har der været tilstedeværelse af parodontose siden 2006, hvor der skiftevis har været udbrud af tilstanden og ro. Dette er i særdeleshed karakteristisk ved en langsomt udviklende parodontose, som patienten har fået konstateret.

Tryg fandt derfor, at udviklingen af parodontosen således ikke skyldes behandlingen hos tandlægen, men derimod forhold ved patienten selv.

For så vidt angår det forhold, at patienten ikke er blevet indkaldt til eftersyn, er det Trygs vurdering, at patienten ikke er påført en skade i henhold til loven. Selvom det følger bedst mulig behandling, at man indkalder patienterne som planlagt, så foreligger der en væsentlig forpligtigelse til, at man som patient selv tager ansvar for behandlingen og opsøger denne rettidigt. Herved begrænser man således også et eventuelt behandlings-behov, hvilket man har pligt til jf. erstatningsansvarsloven.

Det forhold, at patienten i januar 2016 fik konstateret behandlingskrævende parodontose skyldes ikke efter Trygs vurdering behandlingen hos tandlægen, men derimod forhold hos patienten selv. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. april 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder. Patientens behov for behandling af parodontitis (parodontose) er derfor en følge af patientens grundlidelse og ikke den udførte behandling eller mangel på samme.

Nævnet kan også tiltræde Trygs bemærkning om, at man som patient har en væsentlig forpligtelse til selv at opsøge tandbehandling, uanset at man ikke er blevet indkaldt til eftersyn.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.