Skip to content

3630-17

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Fradrag og godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Fradrag og godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig mand, der igennem flere år havde modtaget behandling på klinikken, både af en tidligere tandlæge og den behandlende tandlæge. Patienten har bl.a. modtaget behandling i form af kæbeflytningsoperationer på grund af afvigende kæbevækst, hvilket efterfølgende har medført kæbesmerter og hovedpine. I perioden fra 2005 til 2015 blev der jævnligt noteret belægninger på tænderne, tandkødsbetændelse og lejlighedsvis caries. Patienten blev desuden jævnligt instrueret i at forbedre mundhygiejnen. Den 10. august 2005 blev det noteret, at patienten havde en voldsom cariesaktivitet, hvilket kunne skyldes den smertestillende medicin, som patienten tog. I 2006 blev tanden 3- rodfyldt og den 18. september 2007 blev der konstateret caries i tanden +4. Tanden +4 blev derfor behandlet med en sølvfyldning. Den 17. april 2008 blev tanden +5 rodbehandlet, da tandnerven var død og senere samme år blev tanden +4 behandlet for caries og fraktur. Desuden blev tanden +5 rodfyldt. Den 20. november 2008 fandt man caries ved -4 og -6, som blev behandlet. Den 10. august 2010 blev der taget røntgen og i den forbindelse blev der noteret ingen behandlingskrævende caries og normal knogleniveau. Den 3. september 2012 blev tanden 4+ rodfyldt og opbygget med plast. Den 14. februar 2013 blev der taget røntgen-billeder uden konstatering af behov for behandling. Den 3. september 2013 blev tanden 6+ behandlet for caries og den 22. november 2013 blev tanden +6 behandlet for caries. Den 23. december 2013 var tanden +5 knækket i tandkødshøjde, hvorfor tanden blev renboret og herefter opbygget med plast i fire flader den 20. januar 2014. Den 3. februar 2014 blev der noteret ingen caries. Den 1. maj 2014 blev tanden 6+ restaureret med plast på grund af tandfraktur og røntgen fandtes at vise ingen apikale forandringerne ved -1,2,3. Den 9. oktober 2014 blev tanden 6+ yderligere opbygget med plast og røntgen fandtes at vise ingen apikale forandringer ved tanden 6+. Den 19. januar 2015 blev tænderne 6+ og 5+ behandlet med plastfyldninger på grund af tabte fyldninger, og den 22. januar 2015 blev der indledt rodbehandling af tanden 4+ på grund af rodspidsbetændelse. Ved behandlingen den 4. februar 2015 blev det noteret, at det ikke var muligt at foretage rodfyldning i tanden 4+, hvorfor tanden skulle behandles med en kirurgisk rodbehandling. Desuden blev tanden 5+ testet med normal følesans og en levende nerve. Den 22. maj 2015 blev patienten behandlet af en anden tandlæge på klinikken, hvor tanden 6+ blev behandlet med en midlertidig fyldning. Den 13. juli 2015 blev tanden +7 trukket ud på grund af caries og patienten blev anbefalet udtrækning af tænderne 6+ og 4+ på grund af tab af tandsubstans. Den 18. december 2015 skiftede patienten tandlæge, og der blev konstateret caries ved tænderne 2- og 1- med behov for rodbehandling af 2-. Den 6. januar 2016 blev der konstateret behandlingskrævende caries ved tænderne 6,5,4,3,1+3,4,5,6 samt 4,3-1,4,5,6,7,8. Desuden fandtes der behandlingskrævende parodontose. Den 7. januar 2016 blev tænderne 6+4,6 trukket ud og den 13. januar 2016 blev tanden 3+ behandlet med en fyldning. Der blev desuden udført udvidet tandrensning og tandrodsrensning af -7 som led i parodontalbehandling. Den 19. januar 2016 blev tanden +3 rodbehandlet på grund af en død tandnerve og den 26. januar 2016 blev tanden rodfyldt. Den 9. februar 2016 blev der isat en rodstift og tanden blev plastopbygget. Den 4. marts 2016 henvendte patienten sig med tandpine ved tanden 5+ og der sås hævelse facialt. Der blev ordineret penicillin og tanden 5+ blev trukket ud samme dag. Den 31. maj 2016 blev det konstateret, at tanden 4+ skulle trækkes ud, da det ikke var muligt at komme ned i den palatinale kanal og rodfylde denne. Desuden blev det noteret, at retentionen i 1+ skulle laves om, +5 skulle have en ny fyldning eller trækkes ud. Tanden -2 var løsnet af anden grad og lige nu hæftet til -3 med retentionstråd. Dette var dog ikke holdbart, da -3 blev belastet for meget. Den 1. juli 2016 var der knækket plast af -2, som blev pudset for skarpe kanter. Den 13. juli 2016 blev der indledt rodbehandling af tænderne -1,3

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. maj 2017 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 51,837,75 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at 11 regninger kunne dækkes fuldt ud, en regning dækkes med undtagelse af 1.250 kr., som er behandling af grundlidelse, mens 8 andre regninger ikke dækkes, da der er tale om behandling af selve grundlidelsen og ikke den anerkendte skade.

Tryg godkendte derfor samlet 46.195 kr. Dog foretages der fradrag på 37.000 kr. for sparede udgifter til krone- og parodontalbehandling, som patienten ville have haft under alle omstændigheder, hvis skaden ikke var sket jf. afgørelsen af 30. september 2016. Erstatningen udgør herefter 9.195 kr.

Tryg fandt videre, at patienten er berettiget til erstatning for smertestillende medicin svarende til 500 kr. Hertil kommer renter på 2,75 kr.

Tryg fandt endvidere, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 5%. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at patienten er blevet behandlet med en unitorprotese i underkæben, hvilket ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel pkt. A.1.1.2 modsvarer et varigt mén på 5%.

Efter erstatningsansvarslovens § 4 betales der 8.600 kr. pr. procent mén. Erstatningen nedsættes imidlertid med 1% for hvert år, patienten var ældre end 39 år, da skaden skete jf. erstatningsansvarslovens § 4, stk. 2. I patientens tilfælde bliver nedsættelsen 2%, da han var 41 år på skadestidspunktet. Godtgørelse for varigt mén udgør herefter 42.140 kr.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke var berettiget til anden erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. maj 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Fradragene for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som patienten ville have haft, såfremt behandlingen af caries og paradentose var iværksat rettidigt. Der ydes alene erstatning for udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Desuden tiltrædes fradragets størrelse.

For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte kan dette kun tilkendes, når betingelserne i erstatningsansvarslovens § 3 er opfyldt. Det fremgår heraf, at godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding, kun kan ydes i særlige tilfælde. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at det kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af den anerkendte skade opfylder ikke denne betingelse, og der kan derfor ikke ydes godtgørelse for svie og smerte.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om erstatningens størrelse og omfang.