3675-17

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 25. oktober 2004 fik præpareret og taget aftryk til VMK bro 7,6,5,4+. Desuden blev der cementeret en rodstift i tanden 7+. Den 3. november 2004 blev broen cementeret. Den 7. december 2004 blev der indledt rodbehandling af tanden 4+, som blev rodfyldt den 5. januar 2005 i to kanaler. Den 19. marts 2007 var broen løs ved 4+, men kunne ikke løsnes på 7+. Kronen blev herefter skåret op. Den 22. marts 2007 blev 7+ præpareret til bropille og der blev taget aftryk. Den 29. marts 2007 blev der cementeret en finerkrone på 7+. Den 8. juni 2011 var broen løs igen på 4+ og blev taget af. Herefter blev der cementeret en rodstift i 4+. I 2012 blev der foretaget retrograd rodfyldning af tanden 4+ og den 17. april 2013 blev der konstateret tandfraktur 4+. Efterfølgende henvendte patienten sig hos en ny tandlæge, som den 25. april 2013 trak tanden 4+ ud og isatte to implantater regio 6,5+. Desuden blev broen overskåret mesialt for 7+. Den 18. april 2017 oplyste patienten, at hun havde lejlighedsvis smerter fra 7+. Klinisk blev der konstateret en fistel facialt ved 7+ og patienten blev anbefalet erstatning med implantat på sigt. Røntgen fandtes at vise en parietal perforation ved 7+. Der blev derfor aftalt fjernelse af 7+, som herefter blev trukket ud den 19. april 2017.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden 7+ med implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. juni 2017 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav af forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 2.

Tryg fandt, at skaden er forårsaget i marts 2007, senest den 31. marts 2007, som patienten selv har oplyst og patientens anmeldelse er modtaget af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg den 23. maj 2017.

Tryg fandt derfor, at skaden er forårsaget mere end 10 år før, patienten anmeldte sit erstatningskrav til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg. Den 10-årige forældelsesfrist er en absolut frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor skaden er forårsaget. Der kan ikke ses bort fra den 10-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til skaden senere i forløbet, eller selv om der først opstår symptomer på en skade 10 år fra skadestidspunktet.

Tryg kan derfor ikke behandle sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 16. juni 2017.

Som anført i Trygs afgørelse forældes krav efter reglerne i lov om patientforsikring senest 10 år efter, at skaden er forårsaget.

Det fremgår af journalen, at der blev isat en stift i tanden 7+ den 25. oktober 2004, hvorfor en eventuel skævboring med overvejende sandsynlighed er sket på daværende tidspunkt. Patientens skadesanmeldelse blev modtaget den 23. januar 2017, og sagen er derfor forældet, som Tryg har anført i sin afgørelse.

Det bemærkes, at ukendskab til love og retsregler og også ukendskab til, at der skete en skade i forbindelse med stiftisættelsen, ikke har betydning for forældelsesfristen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at sagen er forældet i henhold til lov om patientforsikring § 19, stk. 2 (nuværende lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 2).