Skip to content

3642-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Behov for nye implantatbehandlinger. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for nye implantatbehandlinger. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig mand, der den 30. april 2001 fik foretaget almindelig parodontalbehandling med tandrodsrensning, hvilket blev gentaget den 31. juli 2001 tillige med røntgen af tanden 5+. Den 17. august 2001 blev der indledt rodbehandling af tanden 5+ på grund af død nerve. Den 3. december 2001 blev der fjernet en rod på tanden 7+ og udført parodontoseoperation af tanden 6+. Desuden blev patienten instrueret i brug af mellemrumstandbørster. Den 11. februar, den 20. maj 2003, den 21. august og den 25. november 2003 blev der foretaget parodontalbehandling. Efterfølgende meldte patienten afbud den 16. februar 2004 og udeblev den 22. marts 2004. Den 8. december 2004 var patienten til undersøgelse med tandrensning. Den 19. april 2005 blev der foretaget parodontalbehandling og det blev noteret, at der var pæne parodontale forhold. Desuden blev det noteret, at patienten var begyndt at ryge. Patienten var igen til eftersyn den 19. september 2005 og den 7. oktober 2005 blev der udleveret blegeudstyr med instruktion. Desuden blev det noteret, at patienten røg og drak kaffe. Ifølge journalen fra den 13. oktober 2005 havde patienten telefonisk afvist at møde til kontrol af blegningseffekten. Patienten ønskede udleveret mere blegegel, hvilket blev afvist. Den 6. april 2006 var patienten til halvårlig eftersyn med undersøgelse og tandrensning og igen den 25. september 2006, hvor der blev taget røntgen. Patienten var igen til undersøgelse den 8. januar 2007, men udeblev i april 2007. Den 22. januar og 22. april 2008 var patienten til undersøgelse og tandrensning. Den 11. august 2008 udeblev patienten, men var til kontrol den 9. september 2008, hvor der blev foretaget en tandrensning. Den 10. februar 2009 var patienten igen til undersøgelse og tandrensning, hvorefter næste eftersyn først var den 26. april 2010. Ved kontrolundersøgelse den 27. juli 2010 blev det konstateret, at nerven var død i tanden 6- Der blev taget røntgen af tænderne 6-,4+ og 3+ og indledt rodbehandling af tanden 6-. Patienten udeblev den 14. september 2010. Den 13. oktober 2011 blev tanden 4+ trukket ud. Den 7. november 2011 blev tanden 3+ rodbehandlet og røntgenfotograferet. Der blev herefter udleveret en midlertidig delprotese regio 5,4,3+ den 30. november 2011 og den 3. januar 2012 blev der taget røntgen samt aftalt tid til implantatbehandling 4,3+. Den 8. februar 2012 blev det isat implantater i regio 5,4+ samt taget røntgen. Den 15. februar 2012 blev det noteret i journalen, at der var fin heling. Den 14. maj 2012 blev røntgen beskrevet med tæt relation mellem implantat og tanden 3+, og den 31. maj 2012 blev det konstateret, at implantatet 4+ var løsnet, hvorfor det blev fjernet samme dag. Den 22. august 2012 blev der ifølge journalen taget røntgen og den 20. september 2012 blev der isat et implantat regio 5+. Desuden blev der taget røntgen samt ordineret penicillin som infektionsforebyggende. Den 3. december 2012 var patienten igen til undersøgelse og tandrensning. Den 8. april 2013 blev der taget aftryk til krone til tanden 3+ og den 15. april 2013 blev der taget aftryk til vmk 5,4+. Den 14. juni 2013 blev der taget aftryk til implantatbro regio 6,5,4+. Den 9. juli 2013 blev broen regio 6,5,4 cementeret med 4+ som altanled. Den 30. september 2013 blev der ordinereret penicillin mod infektion og tanden 6- blev behandlet for akut rodspidsbetændelse. Tanden 6- blev herefter rodfyldt den 21. oktober 2013. Den 13. januar 2014 blev der foretaget tandrodsrensning af tanden +4 og tanden 7- blev behandlet med en plastfyldning. Den 27. november 2015 var broen mistet og røntgen fandtes at vise lidt knogletab men ingen løse tænder. Efterfølgende blev der præpareret til metal-keramisk bro regio +345, som blev cementeret den 12. februar 2016. Den 5. oktober 2016 henvendte patienten sig til en ny tandlæge, hvor der ved undersøgelse og røntgen blev fundet knoglesvind omkring implantaterne 6,5+. Desuden blev det noteret, at patienten havde parodontose, og at røntgen viste knogletab i forhold til rodlængden til under en tredjedel ved +3 og -7 og over en tredjedel ved tænderne 2,1+1,2,7 samt -5,6. Det blev noteret, at tandsættet generelt havde et knoglesvind på mere end en tredjedel af rodlængden. Der blev herefter foretaget parodontalbehandling af flere omgange og den 27. januar 2017 blev der registreret generel reduktion af de fordybede tandkødslommer undtagen ved implantaterne 6+ og 5+. Tanden 1+ havde dog forøget lommedybde og en kirurgisk parodontalbehandling af tænderne 1+, +7 og -5 kunne komme på tale. Desuden planlægges der henvisning af patienten til en specialist for behandling af knogletabet ved implantaterne.

Patienten søger nu om erstatning for nyt implantat korrekt monteret, herunder eventuelt knogleopbygning samt parodontosebehandling i nødvendigt omfang eller hvad der skønnes nødvendigt af kvalificeret behandlingssted.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af parodontose som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at røntgenbilleder fra 1996 viser et tab af tandbærende knogle på 30-40% på tænderne 8,7,6,5,4,2,1+1 og -5,6,7,8. Sammenbidsrøntgen fra den 19. juni 1997 viser et tab af tandbærende knogle på 4-7 millimeter. På de aktuelle røntgenbilleder fra den 5. oktober 2016 ses et knogletab på generelt 30-50%. Tænderne 1+ og +7 dog lidt mere. Med udgangspunktet i et knogletab på 30-40% allerede i 1996 ses en vis sygdoms-aktivitet over en 20-årig periode, når røntgenfund sammenlignes med status i dag. Der er notater om parodontalbehandling frem til 2005. Herefter bogføres undersøgelse og tandrensning. Hvorvidt det er udtryk for en sygdomskontrol og altså manglende behov for parodontalbehandling er ikke dokumenteret.

Tryg fandt videre, at en gennemgang af behandlingsforløbet fra 2008 til 2016 dokumenterer, at tandlægen har foretaget undersøgelser og tandrensning med en vis uregelmæssighed. Denne uregelmæssighed skyldes ikke mindst, at patienten selv mangler at passe sine aftaler hos tandlægen, fordi han er udeblevet nogle gange.

Tryg fandt dog, at sygdomsforekomsten med overvejende sandsynlighed er blevet større, parodontosen forværret, fordi sygdommen har været uden behandling og kontrol siden 2008. Desuden findes det overvejende sandsynligt, at parodontose behandlingen ikke er foretaget siden 2005, da det ikke er journaliseret. Ifølge journalen er der udelukkende foretaget tandrensning.

Tryg fandt på den baggrund, at patientens parodontose har været ukontrolleret i en periode, delvist selvforskyldt, fordi patienten for eksempel i 2007 ikke drog omsorg for at passe sin tandpleje. Dermed har den udførte behandling af parodontosen ikke været tilstrækkelig, fordi sygdommens konsekvenser de nævnte få steder betyder et større tab af tandbærende knogle og et uregelmæssigt knogleforløb end forventeligt i forhold til patientens alder og til forventet status ved tilstrækkelig behandlingsindsats.

Der er derfor tale om en skade i henhold til loven.

Tryg fandt videre, at bedst mulig diagnostik og behandling af parodontose er betinget af, at patienten inddrages i og bevidstgøres om sin aktive rolle i sygdomskontrollen samt instrueres og kontrolleres i egen omsorg. Heri indgår undervisning af patienten om sygdomsårsag, sygdomsforløb, forebyggelse og behandling heraf. Det er nødvendigt, at patienten samarbejder i parodontosebehandlingen.

Tryg fandt endvidere, at bedst mulig parodontal diagnostik og behandling er registrering af sygdomstegn, såsom tandkødslommedybde, tandkødsforløb og –niveau, betændelses-tegn som blødningstendens og puds, knoglefæstetab, tandanatomiske forhold, løsning af tænder, mundhygiejne med mere, herunder røntgenundersøgelse. Patienten orienteres om sygdomsfund og forpligter sig til sin rolle i behandlingen. Behandlingen er mekanisk rensning af rødder og reduktion af tandkødslommedybder til under 5 millimeter evt. med kirurgisk indsats og evt. ledsaget af antibiotisk behandling. Behandlingens effekt kontrolleres og registreres, hvorved den fortsatte behandling kan tilrettes og fokuseres.

Tryg fandt, at ved et sådant tidsmæssigt og behandlingsmæssigt fokuseret parodontose-pakkeforløb, ville der overvejende sandsynligt have været kontrol over lidelsen.
Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til skadesudbedrende behandling, dvs. den udførte parodontale behandling og opfølgning heraf i et år samt evt. kirurgisk parodontalbehandling. Der vil dog være et skønsmæssigt fradrag på i alt 4.627,89 kr.

Tryg fandt videre, at røntgenbilleder viser, at der er sket et tab af knogle omkring implantatet 5+, hvilket er forventeligt i et vist omfang og op til mellem en til to millimeter. Røntgenbilledet fra den 5. oktober 2016 viser implantatet 5+ med omkring 50% af gevinddelen i knoglen og 6+ med 80% i knoglen, idet cirka to gevind er blotlagt. Kæbens overflade er tydeligt hvidligt markeret med bevaret knogleskal og vandret forløb.

Tryg fandt derfor, ligesom patienten anfører i anmeldelsen, at implantaterne ikke er sat dybt nok ned i kæben, fordi den øverste del af gevindet efter isættelsen fortsat er udenfor knoglen. Knoglen ser i 2016 sund ud, fordi der er et vandret forløb og bevaret knogleskal. Implantaternes placering i kæben er nu nogenlunde ens med status ved isættelsen.

Tryg fandt således, at knoglemængden i området er den samme nu, som den var ved isættelsen af implantaterne i 2012. Den løse knogle, som ses i 2012, har samlet sig til en fast struktur i 2016. Dermed er der ikke sket en forværring af patientens knoglekvalitet i den fire-årige periode, hvor patienten har haft implantaterne.

Tryg fandt dog, at det ikke kan vurderes ud fra materialet, at patienten har infektion i området, men knoglens udseende tyder ikke på en knoglebetændelse. Derfor kan det ikke afgøres, om patienten har en behandlingskrævende betændelse.

Tryg fandt derimod, at patientens knoglemængde og –kvalitet ikke er blevet påvirket af de to implantater, som ikke er sat i bund. I forhold til en eventuel udtagning og omgørelse af implantaterne 6+ og 5+ er udgangspunktet for behandlingen derfor det samme nu som i 2012. Der er derfor ikke sket en skade i henhold til loven. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 27. marts 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantaterne regio 6,5+ kan laves om under samme forudsætninger, som forud for de oprindelige implantatbehandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder herefter Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.

Med henvisning til patientens ankebrev af 12. juni 2017 kan nævnet tilføje, at patienten, hvis han mener, at Tryg har foretaget et for stort fradrag for sparede udgifter, kan rette henvendelse til Tryg med dokumentation for de udgifter, som han anfører, at han selv har afholdt. Tryg vil herefter vurdere, om fradraget, som Tryg har foretaget, kan ændres.