Skip to content

3706-17

Ankenævnsafgørelsen: Ankefrist udløbet

Beskrivelse:

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet kan ikke behandle patientens anke.

Ifølge § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af behandling af sager efter lov om patientforsikring (nu lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet) til Dansk Tandlægeforening Patientskadeforsikring (nu Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning) og Tandskadeankenævnet kan en afgørelse fra Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning (Tryg) ankes inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår tillige af ankevejledningen i Trygs afgørelse af 1. juni 2017. Da patientens anke først er modtaget den 4. september 2017, er ankefristen overskredet med 3 dage.

Der ses ikke at foreligge oplysninger, som giver grundlag for at dispensere fra ankefristen. Da afgørelsen indeholdende ankevejledning er kommet frem til dem rettidigt, og patienten således var bekendt med ankefristen, tillægger formanden det ikke betydning, at patienten tæt på ankefristens udløb bad om yderligere dokumenter, som hun modtog på en fil, som hun angiveligt ikke kunne åbne.

Tandskadeankenævnet afviser derfor patientens anke, der er indgivet for sent.