3683-17

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende behov for rodbehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der henvendte sig den 26. januar 2017 med en knækket tanden -6. Røntgen fandtes at vise ingen periapikale forandringer og patienten blev anbefalet en krone på tanden. Tanden blev herefter præpareret til krone samme dag. Den 3. februar 2017 blev der cementeret en porcelænskrone på tanden og den 8. februar 2017 kontaktede patienten telefonisk tandlægen, da der var smerter ved tygning efter påsætning af kronen. Den 13. februar 2017 blev tanden aflastet, da den blev vurderet for høj. Tanden var desuden kulde/varme følsom, men det blev aftalt at se tiden an. Patienten kontaktede igen klinikken telefonisk den 14. februar 2017, da generne var der stadig. Tanden var bedre i højden, men patienten kunne fortsat ikke tygge i den side. Den 17. februar 2017 henvendte patienten sig på klinikken, da der fortsat var gener. Der fandtes indikation for rodbehandling, da røntgen viste opklaring mellem rødderne på tanden. Der blev derfor indledt rodbehandling af tandens samme dag og den 10. marts 2017 blev tanden rod- og plastfyldt.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rodbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. juli 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af 26. januar 2017 dokumenterer, at tanden -6 havde mistet tandsubstans i kronedelen af tanden. Tanden var yderligere den sidste i tandrækken, idet tænderne -7,8 var udtaget. Journalen fra den 26. januar 2017 dokumenterer, at tanden var knækket og på den baggrund blev der fremstillet en kronerestaurering. Efterfølgende kom der smerter i tanden og rodbehandling blev indledt den 17. februar 2017.

Tryg fandt herefter, at behovet for rodbehandling af en tand er en kendt og hyppig bivirkning til kronebehandling. Årsagen er med overvejende sandsynlighed den nødvendige beslibning af tanden i forbindelse med fremstillingen af kronen og tandens grundlidelser, tandfraktur og caries og følgetilstanden hertil. Behovet for rodbehandling er altså ikke en skade, men en forventelig bivirkning af kronebehandlingen, som var en følge af grundlidelsen.

Patienten er derfor ikke påført en erstatningsberettigende skade.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 14. juli 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behovet for rodbehandling af tanden 4- er en følge af grundlidelsen caries og fraktur og den nødvendige behandling heraf med en krone. Det forhold, at der efter kronebehandling opstod behov for rodbehandling, er dermed ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.