3701-17

Beskrivelse:

Behandling af caries og parodontitis. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der regelmæssigt har gået til undersøgelse og kontrol, hvor der er skiftet fyldninger, udført tandrensninger samt taget røntgenbilleder den 14. marts 2006, den 12. november 2009 og den 31. maj 2016. Bl.a. blev fyldningen i tanden +6 skiftet den 19. november 2009, mens fyldningen i tanden -6 blev skiftet den 12. april 2012. Den 18. maj 2015 blev tanden -6 behandlet med en fyldning på grund af caries og patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden. Den 31. maj 2016 blev det noteret, at tanden +5 skulle observeres for caries og der blev i den forbindelse taget røntgen. Den 7. november 2016 blev tanden -6 behandlet med en ny plastfyldning på grund af defekt fyldning og patienten blev igen anbefalet krone-behandling. Den 5. december 2016 var fyldningen i tanden -6 tabt, hvorfor der blev lavet en ny fyldning. Desuden blev patienten informeret om, at behandlingen var uden garanti for holdbarhed. Den 24. april 2017 blev patienten behandlet af en anden tandlæge på klinikken, som konstateret caries i tænderne 6,5,4+ samt fraktur af tanden 6+. Tanden 6+ blev herefter behandlet med en plastfyldning. Den 2. maj 2017 blev der konstateret caries i tænderne +5,6-,-5,-6 samt parodontose på minimum 2 tænder. Der blev desuden taget røntgen af tænderne. Den 11. maj 2017 blev tænderne 5+ og 4+ behandlet med fyldninger på grund af caries.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling som følge af tandlægens misligholdelse og muligvis forværring af manglende tandlægearbejde og underretning om tænderne.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. august 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at ved tandlægeskift blev der konstateret behov for behandling af tænderne 5+,4+,+5,6-,5- og -6 på grund af cariesangreb, og at røntgen fra 31. maj 2016 dokumenterer, at der er huller i tanden 4+, samt at tænderne +5 og -6 skal observeres for huller. Endvidere viser røntgen fra den 24. april 2017 behandlings-krævende hul i tanden 6+ og røntgen fra 2. maj 2017 dokumenterer, at en del af tanden -6 er knækket, samt at der er huller i tænderne 4+ og +5.

Tryg fandt videre, at det er muligt at behandle disse tænder, hvorved de alle kan bevares. De huller og eventuelle mangelfulde fyldninger, der er konstateret, har dermed ikke haft negative konsekvenser for tænderne. Tænderne skal således behandles som følge af grundlidelsen, huller og eventuel behandling af tænder med kroner har også årsag i tændernes grundlidelse, huller. Der er dermed ikke sket en skade som følge af tandbehandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt desuden, at der ved sammenligning af røntgen fra 14. marts 2006, 12. november 2009 og 31. maj 2016 med ny røntgen fra 2. maj 2017 blot set et meget diskret tab af støtteknogle. Et eventuelt fremtidigt tab af støtteknogle kan hindres ved gennemførelse af parodontosebehandling, herunder tandrodsrensning, men denne behandling skulle have været udført under alle omstændigheder.

Tryg fandt således, at det, at der ikke tidligere er udført tandrodsrensning, ikke har haft negative konsekvenser for patientens tandstatus, og der er dermed ikke sket en skade.

Samlet set er patienten således ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. august 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den nu nødvendige behandling af caries og parodontitis kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Der er således tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

I øvrigt bemærkes det, at det forhold, at patienten eventuelt ikke er blevet informeret tilstrækkeligt om nødvendig behandling som følge af grundlidelserne caries og parodontitis, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand.