3687-17

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af tand med efterfølgende nerveskade til følge. Godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 3. januar 2014 kontaktede egen tandlæge telefonisk på grund af smerter. Det blev noteret, at patienten ikke kunne få tid til behandling samme dag, hvorfor hun ønskede at finde et andet behandlingssted. Den 4. januar 2014 henvende patienten sig til tandlægevagten på grund af smerter fra tanden -6. Der blev konstateret caries i tanden -6 under den monterede krone samt rodspidsbetændelse på tanden. Det blev aftalt, at tanden skulle trækkes ud, hvorfor den blev forsøgt fjernet samme dag. Tanden knækkede imidlertid, hvorfor rødderne blev efterladt. Patienten blev informeret om at tage kontakt til egen tandlæge med henblik på fjernelse af de efterladte rødder. Patienten blev herefter sat i behandling med antibiotika. Den 8. januar 2014 henvendte patienten sig på tand-, mund- og kæbekirurgisk ambulatorium med smerter. Ifølge journalen havde patienten en ændret følesans svarende til venstre side af underlæben. Der blev konstateret efterladte rødder samt hævet tandkød omkring disse. Der var dog ingen tegn på betændelse i området. Det blev noteret, at patienten var i antibiotikabehandling, som herefter blev ændret til en mere bredspektret antibiotikabehandling. Patienten blev desuden informeret om, at de efterladte rødder skulle fjernes hos egen tandlæge. Patienten henvendte sig derfor hos egen tandlæge med smerter og hævelse fra regio -6 den 13. januar 2014 og den 15. januar 2014 blev der derfor foretaget en operativ fjernelse af de efterladte rødder. Den 16. januar 2014 kontaktede patienten igen tandlægen telefonisk, da hun stadig var hævet og varm i regio -6. Patienten blev instrueret i at fortsætte den antibiotikabehandling, som var igangsat på ambulatoriet. Den 3. februar 2014 henvendte patienten sig med en fornemmelse af stadig at være bedøvet i venstre side af underkæben. I den forbindelse blev det noteret, at denne fornemmelse havde været tilstede siden bedøvelsen hos tandlægevagten den 4. januar 2014. I øvrigt blev det noteret, at der svarende til den fjernede tand -6 sås heling som forventet og patienten blev informeret om, at fuldstændig heling kunne tage yderligere 2-3 uger. Patienten blev desuden anbefalet at stoppe antibiotikabehandlingen, da der ikke længere var grundlag herfor. Patienten oplyste, at der var en strammende fornemmelse svarende til hagen. Patienten blev videre informeret om at tage kontakt til den tandlæge, der fornyeligt havde lavet kroner i underkæben for at få disse kontrolleret samt sammenbiddet. Tænderne -1,2,3,4 blev noteret som ømme ved påvirkning. Den 27. maj 2014 meddelte tandlægen patienten pr. brev, at denne ikke længere havde mulighed for at hjælpe patienten yderligere.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter som følge af behandlingen bl.a. penicillin samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. juni 2017 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 66.736 kr. i godtgørelse samt renter heraf på 447,68 kr.

Codan fandt, at behovet for antibiotikabehandling ikke skyldes nerveskaden, men derimod den betændelse, der opstod, da patienten fik fjernet tanden og de efterladte rødder.

Codan fandt videre, at årsagen til føleforstyrrelsen skyldes, at nerven blev beskadiget, da tanden blev fjernet. Føleforstyrrelsen skyldes ikke den betændelse, der opstod i forbindelse med fjernelse af tanden. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for udgifter til antibiotikabehandling.

Codan fandt endvidere, at præparaterne for migræne og smerter alene kan have en lindrende effekt på føleforstyrrelsen, men ikke en helbredende effekt. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for udgifterne hertil.

Codan fandt videre, at før det kan vurderes, hvorvidt patienten er berettiget til godtgørelse for svie og smerte (selv om patienten ikke har en sygemelding), skal der indhentes en kopi af journalen fra egen læge.

Codan fandt desuden, at den foretagne neurosensoriske undersøgelse viser, at der er sket påvirkning af nervus alveolaris inferior svarende til kæbe-læbenerven i venstre side. Patienten angiver sit sensibilitetstab til VAS = 8, mens føleforstyrrelsens påvirkning af livskvaliteten i forbindelse med privat- og arbejdsliv angives til VAS = 8. Patientens smagssans er uændret.

Ved den neurosensoriske undersøgelse konstateres der et funktionstab svarende til nedsat følsomhed. Det konstateres desuden, at patienten oplever neurogent ubehag i form af sovende, snurrende og prikkende fornemmelse. 2 punkts diskriminationsevnen er 20 mm i skadeside og 15 mm i kontrolside. Ved sensibilitetstesten konstateres der, at patienten kan mærke kulde, varme, fjerlet berøring og berøring med prik. Patienten kan ikke mærke forskel mellem berøring med spids eller stumpgenstand. Patienten har bevaret sin protektive reaktion. Patienten bider sig ind imellem i underlæben, føler at hun savler og læsper samt ”falder” over ordene. Desuden er patienten generelt generet, når hun spiser.

Codan fandt på den baggrund, at patientens føleforstyrrelse kan karakteriseres som værende væsentlig. Patienten er derfor som udgangspunkt berettiget til et mén på 5% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.1.

Af spørgeskemaet fremgår det desuden, at patienten meget tit har vanskeligheder med at tygge maden, har smerter, tandpine, ømme steder, været flov, følt sig dårlig tilpas, været nødt til at undgå visse former for mad, undgået at smile, været ked af det, nedtrykt, har svært ved at koncentrere sig og føler, at livet i almindelighed er blevet mindre tilfredsstillende.

På baggrund af patientens subjektive beskrivelse fandt Codan, at patientens gener berettiger til en forhøjelse af méngraden på 8%. Den endelig mengodtgørelse efter aldersreduktion udført herefter i alt. 66.736 kr. samt renter heraf på i alt 447,68 kr.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til anden erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelser af 23. juni og 22. august 2017 med de af Codan anførte begrundelser.

Efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.1. vurderes væsentlige føleforstyrrelser ved nerveskader som den foreliggende til 5-10% mén. Med udgangspunkt i den neurosensoriske undersøgelse samt patientens subjektive beskrivelse, er nævnet enig med Codan i, at méngraden skal fastsættes til 8%.

For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte kan dette kun ydes, når betingelserne i erstatningsansvarslovens § 3 er opfyldt. Det fremgår heraf, at godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding, kun kan ydes i særlige tilfælde. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at det kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af nerveskaden opfylder ikke denne betingelse, og der kan derfor ikke ydes godtgørelse for svie og smerte.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om erstatningens størrelse og omfang.