Skip to content

3596-17

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal peroration med efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Parietal peroration med efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig kvinde, der på et tidspunkt har fået rodbehandlet tanden 4+ samt restaureret tanden med en stiftforankret opbygning. Den 30. august 2016 henvendte patienten sig telefonisk til nuværende tandlæge, da hun havde smerter. Der blev derfor ordineret antibiotika mod infektion. Den 21. september 2016 blev der taget røntgen, som fandtes at vise behov for rodresektion af tanden 4+. Der blev derfor foretaget rodresektion af tanden samme dag, og i den forbindelse blev det konstateret, at der var en cyste og en parietal perforation svarende til midtrods interfurkalt samt en knækket rodfil svarende til facial rod. Prognosen blev vurderet til at være rimelig.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rodspidsoperation og forudgående akut behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at der foreligger journal fra den 27. januar 2003 og frem. Der er i denne periode ingen notater om subjektive gener eller negative fund af tanden 4+. Hverken rodbehandling og/eller behandling med krone på tanden 4+ fremgår af journalmaterialet og disse behandlinger er derfor udført tidligere end 27. januar 2003.

Tryg har flere gange kontaktet tandlægen, der har overtaget klinikken efter den behandlende tandlæge og de har ikke papirjournalen fra før 27. januar 2003 længere.

Tryg fandt i den forbindelse, at forudsætningen for at opnår erstatning er, at den skadevoldende behandling kan vurderes for så vidt angår tidspunkt for udførelsen, tandens tilstand inden behandling og præcis hvilken behandling, der er udført. I dette tilfælde har det ikke været muligt at fremskaffe den nødvendige dokumentation for den skadevoldende behandling og der er dermed ikke dokumentation for, at der er sket en dækningsberettigende skade under behandling hos tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1/ lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 20. marts 2017, som anført nedenfor.

Nævnet lægger efter sagens oplysninger, herunder oplysningerne under ankebehandlingen, til grund, at der er sket en parietal perforation under behandlingen af tanden 4+ hos tandlægen. Skadestidspunktet kan ikke fastslås med sikkerhed, men der foreligger ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at erstatningskravet skulle være forældet.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.