3686-17

Beskrivelse:

Uberettiget udtrækning af tand. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig kvinde, der henvendte sig den 15. februar 2016 med dunkende og murrende smerter fra venstre overkæbe. Det blev konstateret, at +6 var perkussionsøm, men den føltes ikke for høj. Røntgen fandtes at vise begyndende betændelse ved +6 og patienten blev informeret om, at smerterne muligvis skyldes dyb infraktion under fyldning. Fyldningen blev herefter fjernet og det blev konstateret, at der var dyb caries med tæt relation til nerven samt infraktion. Patienten blev informeret herom og anbefalet rodbehandling. Der blev herefter påbegyndt rodbehandling samme dag samt konstateret død nerve. Den 25. februar 2016 havde patienten kvalme, hvorfor det ikke var muligt at fortsætte rodbehandlingen samme dag. Den 27. april 2014 blev det noteret, at der ikke havde været smerter siden sidste besøg. Rodbehandlingen blev derfor fortsat og den 31. maj 2016 blev tanden rod- og plastfyldt. Ved undersøgelse den 30. august 2016 blev det noteret, at patienten syntes, at tanden af og til var øm ved tygning. Patienten blev i den forbindelse informeret om, at rodbehandling ikke altid gav et godt resultat, og at der ingen garanti var for rodbehandlingen. Desuden blev tanden korrigeret i sammenbiddet ved beslibning. Den 13. september 2016 oplyste patienten telefonisk, at tanden gjorde væsentlig mindre ondt, når hun tyggede med den. Patienten blev anbefalet at observere tanden. Den 3. januar 2017 klagede patienten over behandlingsforløbet, og patienten fik refunderet beløbet for behandlingen. Ifølge journalen fra den 17. januar 2017 blev det noteret, at patienten mente, at hun var blevet fejlbehandlet, da tanden ikke skulle have været rodbehandlet. Patienten ønskede derfor dækning af udgiften til fjernelse af tanden hos anden tandlæge, da hun fortsat havde smerter. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, da hun ønskede tanden +6 fjernet. Ifølge journalen viste røntgen step og formentligt parietal perforation i mesio-faciale rod. Desuden sås der opklaring og det blev konstateret, at tanden var løsnet samt perkusionsøm. Grundet parietal perforation blev det vurderet, at revision ikke var en god løsning. Retrograd kunne forsøges, men da tanden var løsnet og der siden rodbehandlingen sås en frisk infraktion i tanden/ roden distalt, var ekstraktion en mulighed. Da patienten kun ønskede fjernelse af tanden, blev tanden trukket ud samme dag efter deling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantatbehandling eller tilbagebetaling af alle de udgifter, som patienten har bekostet på tanden.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. juli 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er påført en skade i form af tab af tanden +6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at tanden er taget ud, uden at der er stillet en sikker diagnose jf. journalnotat af 23. januar 2017.

Tryg fandt videre, at der ikke var en sikker diagnostik, men en forsøgsvis/ tentativ diagnose vedrørende gennembrydningen, og at revision af rodbehandlingen burde have været forsøgt. Erfaren specialiststandard ville således have været at forsøge at bevare tanden ved at foretage revision af den eksisterende rodbehandling i stedet for udtagning af tanden. Derved ville tabet af tanden med overvejende sandsynlighed have været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning i form af udtagning af tanden samt efterfølgende implantatbehandling. Der vil dog være et fradrag for sparede udgifter til opbygning med rodkanalforankret stiftopbygning samt krone, da det er udgifter, som patienten ville have haft for at kunne bevare tanden på lang sigt, hvis ikke skaden var sket. Der fratrækkes derfor skønsmæssigt 8.000 kr. i erstatningen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 7. juli 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at tabet af tanden +6 med overvejende sandsynlighed er en følge af grundlidelsen infraktioner, samt patientens ønske om at få trukket tanden ud. Behandlingen har således været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Den af Tryg tilkendte erstatning bortfalder derfor.

I øvrigt bemærkes det, at det er Tandskadeankenævnets opfattelse, at udgangspunktet er, at der kun kan behandles en sag, hvis der er modtaget en anmeldelse fra patienten.