3719-17

Beskrivelse:

Behov for behandling er en følge af grundlidelsen. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen for tandundersøgelser og tandrensninger. Igennem årene er der behandlet for caries med fyldningsbehandlinger og den 7. december 2009 blev det noteret i journalen, at der var behandlingskrævende slid på tænderne 3,2,1+1,2,3 og 3,2,1-1,2,3. Patienten var til en statusundersøgelse hos en anden tandlæge den 1. marts 2016, hvor der blev konstateret udtalt slid af tænderne 3,2,1+1,2,3 og 3,2,1-1,2,3. Ifølge journalen oplyste patienten, at tænderne havde set sådan ud de seneste 15 år, og at han ikke længere skar tænder. Patienten blev informeret om mulig behandling med bidhævning og der blev taget oversigtsrøntgen af tandsættet. Den 9. marts 2016 var patienten til konsultation hos anden tandlæge vedrørende de slidte tænder. I den forbindelse blev patienten orienteret om en mulig behandlingsplan med bidhævning i form af diagnostisk skinne, wax-up modeller, provisoriefase samt kronebehandling. Ved statusundersøgelse den 6. juni 2017 blev det konstateret, at tænderne 4,3,2,1+1,2,3,4 og 4,3,2,1-1,2,3,4 var udtalte slidte (3. til 4. grad).

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. august 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tænder slides naturligt med alderen. Nogle tænder slides mere end normalt, hvilket kan skyldes et sygeligt slid. De tre mest almindelige årsager til sygeligt slid er slibeskader, tyggeslid/ tænderskæren og syreskader.

Tryg fandt herefter, at patienten lider af tyggeslid/tænderskæren, hvilket betragtes som forhold ved patienten selv – grundlidelse. Patienten har sygeligt slid af sine fronttænder og denne tilstand vil i sig selv indebære behov for kronebehandling/ plastbehandling af fronttænderne.

Tryg fandt videre, at tandsliddet blev diagnosticeret den 7. december 2009 hos tandlægen. Der blev ikke iværksat en egentlig behandling af tandsliddet og der blev den 1. marts 2016 konstateret et reelt behov for behandling. I den forbindelse dokumenterer røntgen fra 1. marts 2016, at tænderne 7,6,5,4+4,5,6,7 og 7,6,5,4-4,5,6,7 har emalje på tyggefladerne. Hjørnetænderne i overkæben er slidte og emaljen er mistet på skærekanten. På nuværende tidspunkt indebærer behandlingsplanen, at flere tænder skal restaureres med kroner og samtidig skal der udføres en bidhævning.

Tryg fandt derfor, at den behandling, der nu skal gennemføres med kronerestaurering/ plastbehandling ikke udgør en erstatningsberettigende skade, da behandlingen skulle være udført under alle omstændigheder alene med årsag i patientens grundlidelse. Det er muligt, at behandlingen allerede kunne være gennemført i 2009, men det er Trygs vurdering, at den planlagte behandling i 2016/2015 har samme omfang, som hvis behandlingen var gennemført i 2009. At en behandling udskydes enten bevidst eller ubevidst udgør ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Det er en betingelse, for at der kan være sket en erstatningsberettigende skade, at man som patient har fået ét forøget behandlingsbehov som følge af den ikke rettidige igangsatte behandling.

Tryg fandt dog, at hvis patienten får behov for rodbehandling af tænderne 3,2,1+1,2,3 og 3,2,1-1,2,3 som følge af sliddet, kan patienten bede om at få sagen genoptaget. Herefter vil Tryg tage stilling til, om dette behov kan udgøre en skade i lovens forstand.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. august 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den behandling, der nu skal udføres, svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført som følge af grundlidelsen. Det forhold, at behandlingen ikke er blevet udført tidligere, har ikke medført et forøget behandlings-behov.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.