Skip to content

3711-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Behov for ny implantat- og kronebehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny implantat- og kronebehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig kvinde, der den 9. december 2011 fik trukket tænderne 6+ og -6 ud. Den 9. marts 2012 blev der isat implantater i regio 6- og -6. Ifølge journalen fra den 12. marts 2012 var der betændelse ved implantatet regio -6. Den 15. august 2012 blev der isat et implantat regio 6+ af anden tandlæge. Den 29. august 2012 blev der taget aftryk til kroner til implantaterne 6- og -6, og der blev taget røntgenkontrol. Den 11. september 2012 blev kronerne cementeret på implantaterne 6- og -6. Den 7. marts 2013 blev kronen på implantat regio 6+ cementeret. Patienten henvendte sig igen den 26. november 2013, da kronen på implantatet regio -6 var knækket. Kronen blev derfor afmonteret og sendt til reparation og den 4. december 2013 blev kronen cementeret igen. Den 20. juli 2016 konstaterede en anden tandlæge, at der var betændelse ved implantatet regio -6. Efter yderligere undersøgelser den 30. august 2016 blev det besluttet, at implantatet regio -6 skulle fjernes.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling, medicin, tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. februar 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen på klinikken.

Tryg fandt, at selv om kronen på implantatet svarende til tanden 6- monteret den 11. september 2012 eventuelt skal skiftes og dermed muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, så kan behandlingen på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således alene tale om et formuetab, som ikke i sig selv kan medføre en skade i lovens forstand.

Tryg fandt videre, at for så vidt angår tanden -6 viser røntgen af 11. september 2012, at der allerede inden montering af kronen var et tab af knogle ved implantatet -6. Forholdene omkring implantatet var således svækkede allerede inden behandlingen. Det forhold, at kronen efterfølgende knækkede af, og at der opstod betændelse har derfor ikke efter Trygs vurdering medført en forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt derfor, at behandlingen med implantat og krone foretaget i perioden fra 9. marts 2012 til den 4. september 2013 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen er på det foreliggende grundlag omgjort under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

For så vidt angår udgifterne til udtagning af implantatet fandt Tryg, at disse vil være en del af den fornyede implantatbehandling og kan ikke i sig selv udgøre en skade i lovens forstand. Dermed er der ikke sket en erstatningsberettigende skade, hvorfor patienten ej heller er berettiget til svie og smerte.

Et eventuelt krav om tilbagebetaling for behandlingen af -6 og 6- må i stedet fremføres over for tandlægen, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der, som allerede gjort, indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

For så vidt angår det forhold, at patienten oplyser, at hun har fået trigeminusneuralgi som følge af behandlingen, fandt Tryg, at det fremgår af journalen fra lægen, at patienten allerede 3 – 5 år før implantatbehandlingen havde oplevet smerter startende fra højre underkæbe gående mod kinden, øjet og tindingen, hvilket gav patienten hovedpine. Symptomerne var også tilstede om natten. Patienten gennemgik herefter en del undersøgelser, hvor man bl.a. fandt forandringer i hjernen og har siden fået konstateret kronisk bihulebetændelse.

Det er på baggrund heraf Trygs vurdering, at patientens gener således ikke skyldes behandlingen hos klinikken, men derimod forhold hos patienten selv. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandklinikken.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. februar 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantat og kronebehandlingerne inkl. knogleopbygning kan foretages under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.