Skip to content

3725-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Bidfunktionsbehandling

Beskrivelse:

Bidfunktionsbehandling og vandring af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Bidfunktionsbehandling og vandring af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 25-årig mand, der den 2. april 2011 havde brækket underkæben og derfor blev behandlet herfor på sygehuset. I den forbindelse blev underkæbens frakturer stabiliseret ved en operation og det blev konstateret, at tænderne 6,5,4+4,5 samt 3,2-4,5,6 havde fraktureret dele af tandkronerne. Den 5. april 2011 blev tanden -5 trukket ud og den 6. april 2011 blev patienten udskrevet. Ved kontrol den 13. april 2011 blev sammenbiddet vurderet til at være fint, og ved kontrol den 20. april 2011 var sammenbiddet normalt. Dette blev tillige konstateret ved kontrol den 29. april 2011. Den 6. maj 2011 blev skinnerne fjernet og der blev fundet normalt sammenbid og ved kontrol den 20. juni 2011 var der fortsat normalt sammenbid. Den 17. november 2011 blev tanden +5 trukket ud af den behandlende tandlæge på grund af kompliceret tandfraktur. Den 4. januar 2012 blev der isat et implantat i regio +5 af anden tandlæge. I den forbindelse blev det noteret, at der evt. skulle slibes på nabotænderne for at få bedre plads til kronerestaureringen. Desuden blev det noteret, at der ikke kunne isættes et implantat i regio -5 grundet pladsmangel. Den 10. april 2012 konstaterede den behandlende tandlæge, at tænderne +4 og +6 havde flyttet sig. Ved kontrol på sygehuset den 2. maj 2012 blev der konstateret ændret sammenbid og patienten blev henvist for yderligere undersøgelser. Den 5. september 2012 forelå der svar på en knoglescintigrafi, som ikke viste tegn på nedbrydning af knogle i kæbeleddet. Den 30. november 2012 var patienten til yderligere undersøgelser samt planlagt kirurgisk opretning af biddet i kombination med skinnebehandling. Der blev derfor foretaget kirurgisk korrigering af sammenbiddet i form af flytning af underkæben den 21. januar 2013. Den 28. januar, den 5. februar og igen den 7. marts 2013 var patienten til kontrol på sygehuset. Den 21. marts 2013 blev skinnerne fjernet. Ved kontrol den 16. maj 2013 følte patienten normalt sammenbid. Det blev noteret, at der var stærkt reduceret plads ved implantatet +5. Ved kontrol på sygehuset den 14. januar 2014 blev sammenbiddet vurderet normalt, men der var ikke plads til krone på implantatet +5 grundet vandring af tænderne 4+ og +6. Den 10. december 2014 blev det i journalen på sygehuset noteret, at der var givet afslag på videre behandling. Den 4. december 2015 blev det noteret, at patienten oplevede, at tanden 2+ også havde flyttet sig efter traumet. Desuden blev det noteret, at der ikke kunne tilbydes behandling på sygehuset.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rekonstruktion af sine tænder samt godtgørelse for varigt mén.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. juni 2017 med den af Tryg anførte begrundelse – dog med en mindre korrektion af faktisk karakter, således som det fremgår af begrundelsen nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at vandringen af 2+ er udtryk for en normal fysiologisk proces og ikke en følge af tandbehandlingen eller mangel på samme.

For så vidt angår tanden +5 finder nævnet, at patienten senest i januar 2014 vidste eller burde vide, at der var sket en skade, idet det fremgår af journalen fra den 21. marts 2014, at patienten har fået at vide af Rigshospitalet, hvor han blev set den 14. januar 2014, at der skulle have været sat en pladsholder ind, da tandlægen konstaterede, at tændere +4 og +6 rykkede sig. Vedrørende tanden -5 finder nævnet ligesom Tryg, at patienten vidste eller burde vide senest den 4. januar 2012, at der eventuelt var sket en skade, idet implantatet ikke kunne indsættes. Ifølge lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1, forældes et eventuelt krav 3 år efter, at patienten vidste eller burde vide, at der var sket en skade. Da anmeldelsen først er modtaget den 21. marts 2017, er sagen vedrørende +5 og -5 derfor forældet.