3747-17

Beskrivelse:

Tandudtrækning med efterfølgende nerveskade til følge. Helbredelsesudgifter samt godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig mand, der henvendte sig den 16. juli 2015 på grund af smerter fra tanden -7. I den forbindelse blev amalgamfyldningen i tanden fjernet og der blev konstateret gennemløbende revnedannelse i tanden. Patienten blev informeret om forskellige behandlingsmuligheder og det blev herefter aftalt at trække tanden ud. Tanden blev derfor trukket ud samme dag efter anlæggelse af lokalbedøvelse med 1,7 ml. Xyloplyin som blokade. Den 17. juli 2015 kontaktede patienten tandlægen igen, da han oplevede en fortsat hævelse i området. Der blev derfor ordineret antibiotika, hvilket blev gentaget den 20. juli 2015 efter en behandling hos tandlægevagten dagen forinden. Den 13. november 2015 var patienten til en neurosensorisk undersøgelse.

Patienten søger nu om erstatning for diverse udgifter samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. august 2017 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 56.763,40 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at de fremsendte regninger på i alt 5.490,02 kr. er en følge af selve patientens grundsygdom, behov for fjernelse af tanden -7 og ikke den anerkendte nerveskade. Den neurosensoriske erklæring, som blev udfærdiget i november 2015, er ikke sket efter henvisning fra Tryg, hvorfor udgiften hertil ikke kan dækkes.

Tryg fandt videre, at udgifterne til transport svarende til 248 kr. ikke er en direkte følge af den anerkendte skade eller Trygs henvisning til en neurosensorisk undersøgelse og kan derfor ikke erstattes.

Tryg fandt dog, at patienten på deres foranledning har været til undersøgelse den 26. juni 2016, hvorfor der kan gives erstatning til udgiften til transport i den forbindelse. Der er 180 km. tur/ retur. Transportudgiften erstattes med statens lave takst svarende til 1,93 kr. pr. kørt km. Patienten er således berettiget til 347,40 kr.

Tryg fandt videre, at patientens sygemelding i perioden fra den 21. juli 2015 til den 28. juli 2015 er en følge af selve tandfjernelsen og ikke nerveskaden. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at der var tale om et operativt indgreb, som i sig selv medfører en periode med gener. Desuden er en nerveskade i sig selv med overvejende sandsynlighed  egnet til at medføre en egentlig sygemelding.

Tryg fandt endvidere, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 8%.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på oplysningerne i den indhentede neurosensoriske erklæring og OHIP-skemaet, hvoraf fremgår subjektive gener i form af nedsat føleevne i underlæbe og hage i venstre side, samt en konstant sovende/ prikkende/ stikkende fornemmelse. Patienten oplyser, at han føler smerter i fortænderne i underkæbefronten, og at han periodevis har kramper under hagen. Objektivt er der konstateret føleforstyrrelser med nedsat følsomhed og delvist nedsat afværgereaktion. Godtgørelsen udgør herefter 56.416 kr. efter aldersreduktion.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. august 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der ikke kan tilkendes erstatning for udgifterne til behandling af grundlidelsen og udgifterne i forbindelse med yderligere udredning inkl. afholdte kørselsudgifter, da der alene kan tilkendes erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling og eventuelle følgeudgifter.

For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte kan dette kun tilkendes, når betingelserne i erstatningsansvarslovens § 3 er opfyldt. Det fremgår heraf, at godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding, kun kan ydes i særlige tilfælde. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at det kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af nerveskaden opfylder ikke denne betingelse, og der kan derfor ikke ydes godtgørelse for svie og smerte. I den forbindelse bemærkes det, at den foreliggende sygemelding er en følge af selve tandudtrækningen og dermed grundlidelsen og ikke den anerkendte skade.