3619-17

Beskrivelse:

Udtrækning af tand med efterfølgende nerveskade til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig mand, der henvendte sig den 7. juli 2015 med stigende symptomer fra tanden 6+, som var kraftig perkussionsøm. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden den 9. november 2015 og den 17. november 2015 blev tanden rodfyldt. Den 27. november 2015 blev tanden behandlet med en plastfyldning. Patienten henvendte sig telefonisk den 9. maj, da han var utilfreds med, at der var kommet et hul/revne i tanden 6+. Den 13. maj 2016 henvendte patienten sig på klinikken, da han havde en oplevelse af, at der var knækket noget plast af tanden 6+. Det blev konstateret, at tanden 6+ var flækket igennem tandkronens bund. Ifølge journalen ønskede patienten ikke at bevare tanden, hvorfor der blev lagt lokalbedøvelse med 1,8 ml. Xyloplyin Adrenalin som tuber analgesi. Tanden blev herefter trukket ud. Ved kontrol den 13. juni 2016 blev der konstateret fin heling. Patienten oplyste, at han havde en ændret følelse i kinden og oplevede forringet udtale af ord. Den 19. august 2016 blev det noteret, at der var føleforstyrrelse i det ydre tandkød regio 6+ og patienten følte, at der fortsat var en vatrulle ud for regio 6+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udbedring af skaden samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. april 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der ikke er dokumentation for patientens straks symptomer, hvorfor det er overvejende sandsynligt, at patientens gener må skyldes andre forhold end som følge af behandlingen den 13. maj 2016.

Tryg fandt videre, at ud fra journalen kan det ikke ses, at patienten henvendte sig hos tandlægen med sine gener før den 13. juni 2016. Det er en forudsætning, at man som skadelidte kan dokumentere, at der er sammenhæng mellem behandlingsskaden og generne. Det betyder, at man i umiddelbart tilknytning til behandlingen den 13. maj 2016 kan dokumentere, at man senest et par dage efter behandlingen har gjort opmærksom på eller søgt læge/tandlæge hjælp, da man har nogle gener/ bivirkninger, som man ikke havde forventet. Man skal kunne dokumentere ens straks symptomer ved enten at have kontaktet vagtlæge, skadestue, egen læge eller tandlæge. Kort sagt, at generne kan dokumenteres ved journal fra en autoriseret læge eller tandlæge.

Tryg fandt derfor på baggrund af sagens journalmateriale, at der ikke er dokumentation for patientens straks symptomer. Har patienten været til undersøgelse/ kontakt med en anden læge eller tandlæge umiddelbart efter den 13. maj 2016, er patienten velkommen til at informere om dette, og Tryg vil være indstillet på at se på sagen igen.

Tryg fandt således, at patienten ikke er berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 10. april 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder på baggrund af den neurosensoriske undersøgelse, at det er overvejende sandsynligt, at de udførte tandbehandlinger er årsagen til patientens nuværende gener, og at generne er tilstrækkelige sjældne og alvorlige set i forhold til patientens grundlidelse.

Nævnet finder videre, at der kan tilkendes en godtgørelse for varigt mén på 5% i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel pkt. A.1.4.1. Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på endelig opgørelse af godtgørelsen inklusiv aldersreduktion.