Skip to content

3774-17

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Af tandstillingsfejl

Beskrivelse:

Nuværende kæbeledssymptomer er ikke en følge af eventuel manglende tandregulering. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Nuværende kæbeledssymptomer er ikke en følge af eventuel manglende tandregulering. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 20-årig kvinde, der den 16. september 2009 blev visiteret til vurdering af, om der kunne give tandreguleringstilbud. I den forbindelse blev der konstateret, at der var pladsmangel til tænderne og mindre fejlstilling af overkæbens hjørnetænder. Den 21. april 2010 blev det noteret, at der fortsat var trangstilling, men ikke i et sådant omfang, at der kunne tilbydes tandregulering. Patienten var herefter til visitation hos en specialtandlæge den 20. august 2010, hvor det blev vurderet, at der var moderat trangstilling i overkæben og overkæbens hjørnetænder, samt at fortænderne havde mindre fejlplaceringer. Det blev videre vurderet, at der ikke var indikation for en tandreguleringsbehandling. Den 7. juni 2011 spurgte patienten ind til tandregulerings-behandlingen og blev i den forbindelse informeret om, at der ikke var behov herfor. Den 5. oktober 2011 forhørte patientens far sig om tandreguleringsbehandling, og der blev henvist til vurderingen den 7. juni 2011, hvor der ikke fandtes indikation for en tandreguleringsbehandling. Den 18. marts 2013 kontaktede patientens mor tandlægen, da patienten havde smerter fra kæbeled. Patienten var derfor til undersøgelse den 21. marts 2013. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde kæbeledssymptomer i højre side, som havde været til stede de sidste 1-2 måneder. Patienten blev instrueret i aflastningsøvelser og smertelindring i form af Ibumetin-kur. Ifølge journalen fra den 27. februar 2014 havde patienten fortsat kæbeledssymptomer. I den forbindelse blev det noteret, at en tysk tandlæge havde fundet en tandstillingsafvigelse, som var identisk med specialtandlægens fund. Den 3. marts 2015 havde patienten stadig kæbeledssymptomer.

Patienten søger nu om erstatning for mangel på tandreguleringsbehandling, så hun har fået skader i kæben grundet den forkerte tandstilling.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. oktober 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten den 20. august 2010 var til visitation hos en specialtandlæge, som vurderede, at der ikke var indikation for tandregulerings-behandling.

Tryg fandt derfor, at der med overvejende sandsynlighed ikke er en sammenhæng mellem tandstillingen og udviklingen af patientens kæbeledssymptomer. Det er et velkendt fænomen, at der i teenageårene udvikles symptomer fra kæbeled og ansigtsmuskulatur. Der er ingen dokumentation for, at kæbeledssymptomer vil kunne ændres ved en tandreguleringsbehandling. Kæbeledssymptomer er en grundlidelse og ikke et resultat af tandstillingen.

Tryg fandt videre, at hvis en nuværende tandreguleringsbehandling kan helbrede patientens kæbeledssymptomer, anses det som værende en behandling af grundlidelse. Behandling af grundlidelse er ikke en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. oktober 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at patientens kæbeledssymptomer er en følge af den udførte tandbehandling eller mangel på eventuel tandregulering.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.