3794-18

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 28-årig kvinde, der den 27. juli 2015 fik behandlet tanden +7 med en plastisk fyldning på grund af smerter og tandfraktur. Patienten henvendte sig igen den 30. juli 2015 på grund af smerter fra venstre side af overkæben. Der blev taget røntgen og ifølge journalen blev der konstateret caries i tænderne +5 og -5. Den 24. august 2015 henvendte patienten sig igen med fortsatte gener i form af smerter ved tænderne +6,7,8. Det blev i den forbindelse vurderet, at smerterne stammede fra tanden +7, og plastfyldningen blev derfor lavet om. Den 27. august 2015 havde patienten fortsat smerter ved tænderne +6,7,8, og tanden +7 blev rodbehandlet. Patienten henvendte sig igen den 28. august 2015 på grund af fortsatte smerter. Tanden +8 blev herefter trukket ud og smerterne forsvandt.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til unødvendig rodbehandling samt andet, der er blevet lavet i den periode. Desuden søges om godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. november 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af forsinket diagnosticering af caries i tanden +8 og følgerne heraf som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af 30. juli 2015 viser caries i tænderne +7 og +8. Dette blev ifølge journalen ikke diagnosticeret. Tanden +7 blev rodbehandlet på grund af smerter fra området, men først da tanden +8 blev taget ud den 28. august 2015, kom der smertefrihed.

Tryg fandt derfor, at tanden +7 blev rodbehandlet som følge af, at cariesangrebet i tanden +8 ikke blev diagnosticeret senest den 27. august 2017. Den erfarne specialist ville have diagnosticeret cariesangrebet senest den 27. august 2015, hvorefter relevant behandling kunne have været iværksat. Da en rodbehandling af visdomstænderne sjældent giver et holdbart resultat, ville tanden +8 med overvejende sandsynlighed alligevel have været mistet som følge af cariesangrebet og ikke den forsinkede diagnosticering heraf. Den erfarne specialist ville ligeledes have iværksat behandling af tanden +7 i form af renboring og plastfyldning og havde dermed med overvejende sandsynlighed undgået rodbehandling af tanden og følgerne heraf.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgiften til rodbehandling af tanden +7. Den erstatning, patienten får for tandskaden, går til at genskabe den tandstatus, hun havde, inden tandskaden skete. Det betyder, at patienten ikke får udbetalt erstatning til det eventuelle behandlingsbehov, som patienten havde inden tandskaden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Nævnet finder, at røntgenbilleder af 30. juli og 27. august 2015 ikke viser fyldningskrævende caries i tænderne +7 og +8. Det findes derfor ikke overvejende sandsynligt, at mangelfuld diagnostik og behandling af caries i tænderne +7 og +8 er årsagen til patientens smerter.

Nævnet finder imidlertid, at det er overvejende sandsynligt, at årsagen til patientens smerter er den dybe fyldning i tanden +7 som følge af grundlidelserne caries og fraktur. Behovet for rodbehandling er derfor en følge heraf og den deraf følgende nødvendige behandling.

Den af Tryg tilkendte erstatning bortfalder derfor.