3736-17

Beskrivelse:

Parietal perforation. Godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN stadfæstede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 37-årig kvinde, der den 2. februar 2012 fik konstateret caries i bl.a. tanden +7. Tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning. Den 10. december 2015 havde patienten ondt ved området +6,7, når hun tyggede og ved koldt og varmt. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise en meget dyb fyldning i tanden +7. Ifølge journalen var der mistanke om, at symptomerne kom fra tanden +7, hvorfor patienten blev anbefalet fjernelse af fyldningen. I forbindelse med fjernelse af fyldningen skete der en gennemboring til nerven, hvorfor der var behov for rodbehandling af tanden. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden og i forbindelse med udrensning af rodkanalerne skete der en gennemboring af rodspidsen på den ydre, bagerste rod. Rodfilen gennemborede til bihulen, hvilket medførte, at der sivede væske fra bihulen ind i tanden +7. Tanden blev skyllet med rensende væske. Patienten kontaktede tandlægen telefonisk den 11. december 2015, da hun havde tiltagende smerter fra tanden. Der blev derfor ordineret antibiotika. Den 14. december 2015 blev der taget røntgen af tanden og ifølge journalen så bihulen fortættet ud i området. Efterfølgende havde patienten kulderystelser og kvalme den 18. december 2015. Det blev noteret, at patienten skulle standse behandlingen med antibiotika, da symptomerne kunne skyldes medicinen. Tanden +7 blev herefter skyllet og der sivede ikke væske fra bihulen. Den 6. januar 2016 blev tanden rodfyldt, og den 26. januar 2016 havde patienten smerter fra tanden. Den 27. januar 2016 blev tanden beslebet, da sammenbiddet på tanden var for hårdt. Patienten klagede over snot i venstre side og blev derfor anbefalet at konsultere en øre-, næse- og halslæge. Ifølge journalen fra den 8. februar 2016 havde patienten været til CT-scanning, der ikke viste tegn på betændelse. Patienten havde dog fortsat smerter. Den 9. februar 2016 var tanden varmefølsom og blev beslebet. Patienten var efterfølgende til konsultation hos en øre-, næse- og halslæge den 10. februar 2016, som tolkede CT-scanningen som en irritation med slimhindehævelse omkring roden af tanden +7. Patienten blev derfor anbefalet kontrol i september 2016. Den 11. februar 2016 noterede tandlægen, at øre-, næse- og halslægen mente, at smerterne kom fra gennemboring til bihulen. Endvidere blev det journaliseret, at tanden, +7 måske skulle trækkes ud og betændelsen fjernes ved en operation i kæben.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter i forbindelse hermed samt godtgørelse for svie og smerte og eventuel varigt mén på grund af daglige smerter.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. august 2017 traf Tryg afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til erstatning.

Tryg fandt, at udgifterne til medicin og transport ikke i sig selv kan medføre, at den samlede erstatning overstiger 1.000 kr. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at da patienten ikke har fået udført den skadesudbedrende behandling af tanden +7, kan fremtidige udgifter ikke dækkes. Tryg fandt i den forbindelse, at det er overvejende sandsynligt, at patientens smerter vil forsvinde med den skadesudbedrende behandling.

Tryg fandt videre, da patienten efter sagens oplysninger ikke er underlagt behandling og sygemeldt, er patienten ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte.

Tryg fandt endvidere, at patientens daglige smerter kan afhjælpes ved eventuel udtrækning af tanden og operation i kæben for at fjerne betændelsen. Patienten ønsker dog endnu ikke at få foretaget disse behandlinger. Desuden har patienten ikke ifølge sagens akter varige gener efter behandlingsskaden, som modsvarer et varigt mén på 5% eller derover.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller tab af erhvervsevne.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. august 2017.

Ifølge erstatningsansvarslovens § 3 kan der kun ydes godtgørelse for svie og smerte i særlige tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at dette kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne efter rodbehandlingen opfylder efter nævnets opfattelse ikke denne betingelse.

Nævnet finder videre, at der ikke kan tilkendes godtgørelse for varigt mén, da det af det seneste journalmateriale fremgår, at symptomerne er ophørt.

For så vidt angår behovet for en eventuel kronebehandling skulle denne behandling under alle omstændigheder udføres for at bevare tanden på længere sigt. Da der alene kan tilkendes erstatning for udgifter, som er en følge af den anerkendte skade og ikke for udgifter, patienten under alle omstændigheder skulle have afholdt, vil der ikke kunne tilkendes erstatning for udgifterne hertil.