3790-17

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang og størrelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der den 15. juli 2009 fik lavet en delvis renboring og fyldning af tanden +6 med endelig plastfyldning den 6. januar 2010. Den 21. juli 2010 blev der taget røntgen og tanden 7- blev behandlet med en plastfyldning. Patienten var herefter til undersøgelse den 28. marts 2012, hvor der tillige blev foretaget en tandrensning. Den 21. januar 2014 var patienten igen til undersøgelse, tandrensning, forebyggende behandling og tandrodsrensning af tænderne 7,6-7. Patienten ble vigen indkaldt den 21. maj 2014, men blev først undersøgt igen den 8. september 2014, hvor der tillige blev udført tandrensning og tandrodsrensning af tænderne 7,6-7. Patienten blev ingen indkaldt den 28. januar 2015 og den 27. maj 2015 blev der noteret tandkødsbetændelse, men ingen aktiv sygdom og pæn mundhygiejne. Den 11. januar 2017 var patienten hos en anden tandlæge, hvor tanden 7- blev behandlet for en knækket fyldning. Der blev taget røntgen og ifølge journalen var der totalt knogleopløsning ved 6-, dyb caries ved -8 og tænderne 8-8 var endnu ikke helt frembrudt. Ifølge journalen blev patienten orienteret herom den 26. januar 2017, hvor patienten tillige blev orienteret om opløsning af rødderne ved +6. Det blev videre noteret, at patienten oplyste, at den tidligere tandlæge havde ville rodbehandle tanden +6, men at hun ikke ønskede dette. Der blev derfor lavet en meget stor fyldning. Derudover blev det noteret, at der var fordybede tandkødslommer generelt og knogletab under roddelingspunktet ved flere kindtænder. Tanden 6- blev herefter trukket ud. Den 1. februar 2017 blev der lavet en diagnostisk grundundersøgelse med registrering af tandkødslommer og knogleforhold. Det blev i den forbindelse noteret, at kindtænderne i overkæben havde en begrænset funktionstid og der blev taget røntgen. Patienten blev herefter henvist til en specialist i parodontosebehandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. november 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af manglende diagnosticering/ behandling af parodontose som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at røntgen og undersøgelse fra januar og februar 2017 viser et tab af tandbærende knogle svarende til 20-40% af rodlængden på en del tænder. Det ses værst på kindtænderne i overkæben, hvor roddelingspunktet er blotlagt fra knoglen. Der var desuden fordybede tandkødslommer. Selv om patienten har fået foretaget tandrodsrensninger ved tænderne 7,6-7 og selv om tandlægen ved flere lejligheder forgæves har indkaldt patienten til undersøgelse, så fremstår knogletabet som væsentlig mere, end det normalt ville være hos en tilsvarende person med parodontose.

Tryg fandt derfor, at der med overvejende sandsynlighed har været en manglende diagnosticering og behandling af parodontose. Den erfarne specialist ville på et tidligere tidspunkt end februar 2017 have diagnosticeret parodontose og iværksat relevant behandling i form af regelmæssig tandkødsregistrering, inddragelse af patienten og få reduceret tandkødslommerne til under 5 mm., eventuel via en kirurgisk indsats. Den indsats med tandrodsrensninger, som er ydet i form af to tandrodsrensninger i 2014 ved tænderne 7,6-7, er utilstrækkelig i form af den sygdomsudvikling, som har forårsaget patientens aktuelle svækkelse af tændernes knoglefæste.

Tryg fandt herefter, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tanden 6- hos tandlægen. I den forbindelse fandt Tryg, at røntgen af 11. januar 2017 viser tanden med en stor knogleopløsning med udgangspunkt fra den forreste rodspids og med en afløbskanal for betændelse op langs den forreste rod. Der ses et fuldstændigt tab af tandbærende knogle. Desuden fremgår det af journalen, at tanden har været behandlet med tandrodsrensninger i 2014, men at der ikke udover har været henvendelser eller anden behandling vedrørende tanden. Endvidere er der ikke dokumentation for, hvornår tanden blev rodfyldt og kronebehandlet eller hos hvem.

Tryg fandt herefter, at den omfattende betændelse, som har medført knogleopløsningen og tab af den tandbærende knogle med overvejende sandsynlighed har været under udvikling længe. En sådan betændelse vil medføre smerter og en afløbskanal, som ikke under normale omstændigheder ville kunne gå ubemærket hen. Hvis der var sket en henvendelse til læge eller tandlæge på et tidligere tidspunkt end januar 2017, kunne tilstanden med overvejende sandsynlighed have været behandlet uden det omfattende knogletab til følge. Tanden 6- mistes således på grund af selve dens grundsygdom, betændelse og ikke behandlingen hos tandlægen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for tanden 6-.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tænderne 8-8 hos tandlægen. I den forbindelse fandt Tryg, at røntgen af 11. januar 2017 viser tænderne delvist frembrudte 8-8 og der ses hul i tanden -8. Den behandling, som skal foretages, eventuel med fjernelse af begge tænder 8-8, er den normale behandling ved ikke frembrudte visdomstænder i underkæben. Udviklingen af caries skyldes forhold hos patienten selv og er ikke behandlerpåført. Den behandling, som nu skal foretages af tænderne 8-8, skyldes således forhold ved patienten selv og ikke behandlingen hos tandlægen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for tænderne 8-8.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tanden +6 hos tandlægen. I den forbindelse fandt Tryg, at patienten var til undersøgelse den 15. juli 2009, hvor der blev lavet en delvis renboring og midlertidig fyldning af tanden +6. Tanden blev plastfyldt den 6. januar 2010. Røntgen af den 11. januar 2017 viser opløsning af rødderne ved +6. Det fremgår af journalnotat af den 27. januar 2017, at patienten oplyste, at den tidligere tandlæge ville rodbehandle tanden +6, men at patienten ikke havde ønsket dette, hvorfor der blev lavet en meget stor fyldning i stedet. Den opløsning, som ses på røntgen af den 11. januar 2017, har med overvejende sandsynlighed årsag i selve tandens grundtilstand. Tanden var angrebet af caries i juli 209 og blev renboret og fyldningsbehandlet. Patienten har oplyst, at den tidligere tandlæge havde anbefalet hende en rodbehandling, hvilket hun aflyste.

Tryg fandt derfor, at det behov for rodbehandling, som der ifølge patientens oplysninger har været, har med overvejende sandsynlighed medført den nuværende opløsning af rødderne. Det behandlingsbehov, som patienten har i dag for så vidt angår tanden+6 skyldes derfor forhold ved selve tanden og ikke behandlingen hos tandlægen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for tanden +6.

Tryg fandt herefter, at patientens skade i form af behov for parodontosebehandling som følge af forsinket diagnosticering/manglende behandling er omfattet af loven. Der dækkes derfor rimelige udgifter til genoprettelse af patientens tandstatus. Den erstatning, patienten får for sin tandskade, går til at genskabe den tandstatus patienten havde, inden tandskaden skete. Det betyder, at patienten ikke får udbetalt erstatning til det eventuelle behandlingsbehov, som patienten havde inden tandskaden.

Tryg fandt dog, at patienten med denne erstatning har sparet udgifter til løbende parodontosebehandling. Det gør Tryg, fordi det er udgifter, som patienten ville have haft for at kunne bevare tanden på lang sigt, hvis skaden ikke var sket. Der fratrækkes derfor skønsmæssigt 3.000 kr. i erstatningen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 13. november 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden 6- mistes som følge af grundlidelsen rodspidsbetændelse og tanden +6 som følge af grundlidelsen dyb caries, der har forårsaget behov for rodbehandling og desuden ødelagde roden i tredelingspunktet, så den ikke kunne bevares på længere sigt. For så vidt angår tænderne 8-8 er der tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.

Nævnet bemærker i øvrigt, at Tryg fortsat afventer behandlingsoverslag vedrørende den skadesudbedrende behandling af parodontosen.

For en god ordens skyld bemærkes det, at nævnet ved behandling af sagen var i besiddelse af røntgenbillede af 21. juli 2010.